Porsches nye Le Mans-våben er en 4,6-liters V8’er

Samtidig med præsentationen på Goodwood Festival of Speed i weekenden afslørede Porsche den nye Le Mans-racers specifikationer.

Annonce

Porsche er på vej tilbage til Le Mans. Og det med et brag. Tyskernes nye  LMDh-racer har 680 hestekræfter fra en 4,6-liters twinturbo-V8’er. Læg dertil en hybridpakke. Altså for miljøet skyld… Og var det ikke for reglerne, ville bilen sikker smide langt flere hestekræfter i asfalten. De 680 styk er det absolutte maksimum.

Motoren er faktisk den samme som ligger i gadebilen 918 Spyder. Den nye Le Mans-bil får dog navnet 936.

Ifølge Porsches designfolk var Porsche 956- og 962-racere fra 1980’erne blandt de vigtigste inspirationskilder, når det kommer til bilens eksteriør. Indvendigt er der ikke så meget at lege med. Det er stærkt reguleret af Automobile Club de l’Ouest (ACO), som organiserer hele Le Mans-cirkusset.

2023 bliver et VILDT år
Porsche Penske Motorsport skal køre prototypen rundt på alverdens racerbaner fra 2023-sæsonen. I alt stiller fabriksholdet op med fire biler, mens der også skal laves biler til kundeteams.

Annonce

Bortset fra World Endurance Championship, vil bilen deltage i IMSA-serien i USA. Bilens første styrkeprøve ventes derfor at blive 24-timers-løbet på Daytona-banen i USA. Det er til januar næste år.

Foruden Porsche finder BMW, Lamborghini, Peugeot, Cadillac og Ferrari vej til Le Mans i hyperbiler i 2023.

Klik ‘NÆSTE SIDE’ for at bladre i billederne af bilen

Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er journalist på Boosted.dk. Han er uddannet journalist fra Syddansk Universitet i 2020 og arbejder med nyheder, baggrund og analyser om biler og bilbranchen.

Bjørn bor på Fyn nær Odense og er kendt på redaktionen for sin store viden om bilernes historie. Han er vokset op med en forkærlighed for BMW, men drømmer også om en Audi A8 D3 i lang udgave med W12-motor. I hverdagen kører han – naturligvis – BMW.

Mail: [email protected]
Annoncelink

Spar på din bilforsikring:

Annonce

Altid gratis bilnyheder til dig

Annonce

Annonce for Payback

Annonce
Mandesiden.dk
Annonce

Bilnyheder

Annoncelink
Annonce

Bilbranchen

Annonce

Annonce for Payback

Annonce
Mandesiden.dk

Har du læst?

Annonce
Annoncelink

Tjek din pris - helt gratis: