I Danmark er Volvo for længst holdt op med at sælge både benzin- og dieselbiler. Men hvad nu, hvis kunder i andre lande holde fast i forbrændingsmotoren? Det skal en fabrik i Sverige løse.
Volvo er alligevel ikke så sikre på, at de i 2030 kun sælger elbiler.
I hvert fald ikke så sikker som mærket før har været.
Og nu tager det kinesisk-ejede mærke endnu et skridt væk fra de rene elbiler.
På en Volvos tidligere motorfabrik i byen Skövde udvikler Horse Powertrain en benzinmotor, der er designet og tilpasset elbiler.
Ifølge fabrikkens tekniske rådgiver Ragnar Burenius kan hybridløsningen tilpasses til Volvos elbilplatform SPA2. Det fortæller han til svensk Auto Motor Sport.
I forvejen har det kinesisk-franske Horse Powertrain udviklet en 4-liters V8-motor med 680 hestekræfter, men det er altså ikke den motor, man skal regne med at se i nye Volvoer uden for Danmark.
I stedet vil Volvo, som stadig insisterer på, at mærket har bygget sin sidste dieselbil, måske bruge en af Horse’ langt mindre løsninger. Nemlig en firecylindre benziner.
Og det kan der blive behov for. Det var nemlig allerede i juli 2024, at de kinesiske svenskere droppede deres manta ‘elbilen eller ingenting’.
Hvilke fremtidige modeller fra Volvo, der i så fald skal udstyres med en lille hybrid-drivlinje, er endnu uvist.
Motorgiganten siger dog selv, at man har en ambition om at bygge mindst 5 millioner forbrændingsmotorer om året.
Håndsrækningen fra Horse Powertrain kommer bare uger efter, at Volvo offentliggjorde et blodrødt kvartalsregnskab samtidig med fyringen af op mod 2.500 ansatte.
Heraf langt størstedelen i Sverige.
