VW-praktikanter bygger to nye biler til Wörthersee 2018

Hvad fik du lov til som lærling eller praktikant? Montere fire nye dæk? Stå i nærheden af et svejseværk? Hos Volkswagen får praktikanterne lov til at udvikle ikke bare én, men hele to biler

I hvert fald skal 14 heldige mænd og kvinder mellem 18 og 22 år stå klar til at præsentere deres bud på en Volkswagen allerede den 9 maj i år til verdens største VAG-træf, Wörtherseetreffen i Østrig. Inden da har de alle lært noget om alt fra teknikken i til lakken på bilen.

Den ene bil vil være baseret på stationcaren Golf Variant Alltrack. En højbenet model, der ikke fås i Danmark. Der er endnu ikke meget ude om bilen. Men selv siger Volkswagen, at Golfen vil være en ’sporty og elegant’ fortolkning af den crossover-inspirerede stationcar.

LÆS OGSÅ: POSAIDON KLAR MED 550 HK I MERCEDES A45 AMG

Den anden bil skal bygges af et team praktikanter fra hovedsædet i Wolfsburg. Den er der heller ikke meget mere fremme om. Andet end bilen vil være en ‘GTI show-bil’, der viser digitaliseringens muligheder.

Når Volkswagen sætter praktikanter til den slags opgaver, er det fordi, at netop de er ’særligt engageret i opgaven’. Desuden får praktikanterne på den måde det bedst mulige indblik i, hvor komplekst det er at bygge en moderne bil, lyder det fra Wolfsburg-giganten.

VW-praktikanterne har da også allerede bygget nogle vilde biler. Eksempelvis var den Golf GTI-baserede ‘First Decade’ fra 2017-udgaven af Wörtherseetreffen en hybridbil, hvor benzinmotoren alene ydede 404 hestekræfter. Eller hvad med for fire år siden, hvor praktikanterne rev dele ned fra de øverste performance-hylder og skabte ‘GTI Wolfsburg Edition’. En todørs turbo-Golf med 380 hestekræfter.

Hvem der bare var VW-slave host*…praktikant

 

Klik frem og tilbage på pilene

Smid en kommentar