Ferrari 488 Pista Spider: 340 km/t med taget nede

Ferrari 488 Pista Spider er her – det betyder sindssygt meget fartvind i håret

Den engelske Top Gear-vært Chris Harris har om coupé-udgaven af 488 Pista sagt, at bilen ‘dynamisk set er den bedste bil, Ferrari nogensinde har bygget’. Altså har den åbne Spider noget at leve op til, hvis man tager de engelske ord for gode vare.

LÆS OGSÅ: M5 Touring’en BMW aldrig byggede eksisterer – og den har 950 hk

Uanset hvad så er den her – 488 Spider altså. Netop præsenteret på Pebble Beach i Californien. Motoren er stadig den 3.9 liters biturbo-ladet V8’er som i coupéen, og den yder præcis de samme 720 hestekræfter og 770 newtonmeter. Men de otte cylindre har endnu mindre vægt at slæbe rundt på, nu hvor hingsten er blevet topløs.

Det siger Ferrari i hvert fald selv om bilen, som de oplyser er går fra 1.385 kilo til 1.380 kilo, hvis kommende kunder krydser letvægtsmaterialerne af på udstyrslisten. Fem kilo? Jo, jo.. men det er jo Ferrari. I Maranello er fem kilo meget.

Meget mere Ferrari her

Den topløse topfart er også præcis 340 km/t – og det tager stadig 2.85 sekunder at nå de 100 kilometer i timen. Mens Spideren i forhold til søsteren med fast tag skal bruge 0,4 sekunder længere på at nå fra 0 til 200 kilometer i timen. I alt otte sekunder.

LÆS OGSÅ: Hennesseys monstermotor afsløret: 7.6 liters twinturbo V8 og 1.600 hk

Udover alt det alcantara, læder og kulfiber vi kunne drømme om, er 488 Pista Spider også udstyret med Ferraris nye Ferrari Dynamic Enhance-system. Det skulle ifølge italianerne selv gøre ‘kørsel på grænsen endnu mere kontrollerbart, intuitivt og forudsigeligt

Det er også på 488 Pista Spider, at nye 20″ hjul i diamant-skærring får debut. Ligesom det er muligt at købe fælge støbt i ren kulfiber. Det gør dem 20 procent lettere end de smedede ‘standardhjul’.

 

 

 

Klik frem og tilbage på pilene