ABT giver RS4 et ekstra ‘R’ og 530 hk

Der er ikke engang en måned siden, ABT først legede med den nye RS4, nu er den tyske tuner klar med en RS4-R-variant

Det virker som om, at ABT ikke er helt tilfreds med den RS4, de kunne præsentere verden for i februar. For nu er den tyske tuner nemlig klar med enhver familiefars våde drøm, den 530 hestes Audi RS4-R.

Med 450 hestekræfter og 600 newtonmeter er den 2,9 liters biturbo-V6 ingen sløv sag, når den forlader fabrikken. ABT kan bare gøre det bedre. Med tunernes egen motorstyrring og et nyudviklet udstødningsystem med 102 millimeter afgangsrør ånder den heftige stationcar nemlig endnu friere, så den samlede ydelse er på 530 hestekræfter i selskab med imponerende 690 Nm.

Say hello to the new Abt RS4-R! By: @abt_sportsline

A post shared by Audi (@audi.addicts) on

Det er 20 hestekræfter og 10 newtonmeter mere end ABT’s RS4-projekt fra februar. Desuden yder ABT RS4-R nu 80 hestekræfter og 90 newtonmeter mere end den originale RS4.

ABT sørger dog for at holde de mange ekstra kræfter i Audi’en solidt i asfalten og har allerede nu højdejusterbare fjedre på plads. Mens interesserede købere må vente lidt på et komplet undervogns-setup, som til gengæld skabes i samarbejde med KW.

RS4-R er selvfølgelig svøbt i kulfiber både ude-og indvendig, så udseendet matcher ondskaben under hjelmen. Bilen står på heftige 21″ special-smedet hjul som er svøbt i dækgummi i størrelsen 275/25.

RS4-R præsenteres officelt på Geneve Motor Show sammen med andre vilde vogne fra ABT.

 

 

Klik frem og tilbage på pilene

Smid en kommentar