Leapmotor havde kun bygget biler i få år, da koncernen bag Peugeot og Opel investerede milliarder. Men historien begyndte med en helt anden bil.
En elektrisk coupé med to døre var det første forsøg. En familie-SUV til under 200.000 kroner blev derimod bilen, som introducerede Leapmotor for danske bilkøbere.
Mellem de to modeller ligger historien om en elektronikingeniør, en hastigt voksende kinesisk bilproducent og en europæisk bilgigant, der valgte at købe sig ind hos en af sine nye konkurrenter.
Leapmotor blev grundlagt i 2015 og fik officiel dansk premiere den 17. november 2025. Her begyndte mærket med B10, som siden har været den klart vigtigste model på det danske marked. I oktober 2026 omfatter det danske program også B05 og B03X.
Dermed er det en usædvanligt kort mærkehistorie. Til gengæld rummer den et samarbejde, der allerede har fået betydning langt ud over bilerne med Leapmotor på bagklappen.
Grundlæggeren havde fortid som elektronikingeniør
Bag virksomheden står Zhu Jiangming, der er uddannet elektronikingeniør. Før bilerne var han med til at etablere teknologivirksomheden Dahua i 1993 og arbejdede blandt andet med produktudvikling, produktion og leverandørstyring.
Han havde også en periode hos Motorola, inden han vendte tilbage til Dahua. Da han grundlagde Leapmotor i Hangzhou i 2015, kom han altså med mange års erfaring fra elektronikbranchen.
Den baggrund passer til virksomhedens tilgang til biler. Producenten har fra begyndelsen lagt vægt på selv at udvikle centrale dele af teknikken, herunder elektrisk drivlinje, batterisystemer og software.
Det betyder ikke, at alle dele bliver fremstillet på egne fabrikker. Men ambitionen er at have kontrol over en stor del af bilens vigtigste systemer og over, hvordan de arbejder sammen.
For en ny bilproducent er det en omfattende opgave. Samtidig er det netop sådanne kompetencer, der kan gøre en ung virksomhed interessant for langt større konkurrenter.
Fra lille coupé til store familieplaner
I 2019 kom S01. Den lille elektriske coupé havde to døre og et udtryk, der lå langt fra de praktiske SUV’er, mærket senere blev kendt for.
Som debutbil var den et opsigtsvækkende valg. En coupé har et smallere publikum end en almindelig familiebil, men S01 viste, at virksomheden kunne omsætte sine tekniske ambitioner til en serieproduceret bil.
Allerede året efter skiftede fokus med T03. Her var opskriften en lille elektrisk bybil med fem døre. Den var lettere at forestille sig som et hverdagsredskab end den usædvanlige forgænger.
Derefter fulgte SUV’en C11 i 2021 og sedanen C01 i 2022. På ganske få år bevægede programmet sig dermed fra en lille coupé til både bybiler og større familiebiler. I 2022 blev selskabet desuden børsnoteret i Hongkong.
Udviklingen kom også til at omfatte forskellige drivlinjer. Ud over rene elbiler begyndte mærket at tilbyde modeller med rækkeviddeforlænger. Her producerer en benzinmotor strøm til den elektriske drivlinje. De skal derfor ikke forveksles med de rent elektriske modeller, som sælges officielt i Danmark.
Stellantis lagde milliarder på bordet
Det store internationale gennembrud kom gennem en aftale med Stellantis, koncernen bag blandt andre Peugeot, Citroën, Fiat, Jeep og Opel.
I oktober 2023 annoncerede parterne en investering på cirka 1,5 milliarder euro. Stellantis købte omkring 21 procent af Leapmotor. Det svarede til godt 11 milliarder kroner.
Aftalen var mere omfattende end en almindelig aktieinvestering. Parterne etablerede også Leapmotor International, hvor Stellantis ejer 51 procent og den kinesiske producent 49 procent. Fællesselskabets etablering blev endeligt gennemført i maj 2024.
Ifølge Stellantis’ beskrivelse af samarbejdet fik selskabet eksklusive rettigheder til eksport og salg samt produktion af mærkets biler uden for Greater China.
Der er altså forskel på ejerskabet af selve bilproducenten og kontrollen med den internationale forretning. Stellantis købte en minoritetspost i producenten, men fik flertallet i fællesselskabet, der står for ekspansionen uden for hjemmemarkedet.
For Leapmotor gav det adgang til en etableret bilkoncerns salgsapparat. Stellantis fik omvendt mulighed for at udvide sit tilbud af elbiler med den kinesiske partners produkter og teknologi.
Danmark kom først med i anden omgang
Den europæiske udrulning gennem samarbejdet begyndte i september 2024 med T03 og den større SUV C10. Danmark var ikke blandt de første ni markeder.
Herhjemme blev importaftalen med Wismo Group offentliggjort den 8. september 2025. Den danske start skulle ske med B10 frem for de to modeller, der havde åbnet dørene andre steder i Europa.
Danmarkspremieren fulgte den 17. november samme år. Allerede fra begyndelsen stod 44 forhandlere klar til at repræsentere mærket. Boosted beskrev dengang det omfattende danske forhandlernet ved lanceringen.
B10 blev introduceret med baghjulstræk, 218 hk og en startpris på 199.990 kroner. Grundudgaven havde en opgivet WLTP-rækkevidde på 361 kilometer, mens udgaven med det større batteri var opgivet til 434 kilometer.
Indgangen til Danmark var dermed en rummelig elbil i et prisfelt, hvor mange købere ellers havde kigget efter mindre biler. Samtidig kunne kunderne møde mærket hos en lokal forhandler, selv om navnet var nyt.
B10 har båret det danske salg
Spørgsmålet om historiske danske favoritter kræver lidt andre briller her end hos bilmærker med årtiers salg bag sig. Leapmotor havde ved udgangen af september 2026 kun været officielt på markedet i knap et år.
B10 var den første model og har også været den klart mest udbredte i den første danske salgsperiode.
Ifølge Mobility Denmarks registreringsstatistik blev der indregistreret 896 nye personbiler fra mærket i Danmark fra januar til september 2026. Det svarede til 0,6 procent af markedet.
Modelopgørelsen gengivet af Bil-Portalen fordeler 833 af registreringerne på B10, 33 på B05 og 29 på B03X. B10 stod altså for over ni ud af ti biler i perioden.
Forskellen fortæller dog også noget om tidspunktet. B10 havde været til salg gennem hele perioden, mens de to andre modeller først kom til senere. Tallene dokumenterer derfor B10’s hidtidige dominans, men afgør ikke, hvilken model der bliver den langsigtede danske favorit.
B03 og B03X er ikke den samme bil
I oktober 2026 spænder det danske program over tre forskellige størrelser og karrosserityper. B10 er SUV’en, der åbnede markedet. B05 er en lavere hatchback, mens B03X er en mindre SUV.
Den danske hjemmeside annoncerer på dette tidspunkt B05 fra 179.990 kroner og B10 fra 199.990 kroner. B03X blev præsenteret med en dansk startpris på 149.990 kroner. Priserne viser, hvor centralt de billigere elbilsklasser står i strategien.
Der er også flere modeller på vej. I oktober 2026 præsenterede importøren hatchbacken B03, som forventes til Danmark i forsommeren 2027. Den skal holdes adskilt fra B03X, selv om navnene ligger tæt.
Som nybilsmærke har producenten endnu ingen lang dansk historik for holdbarhed og gensalgsværdi. Den danske fabriksgaranti er fire år eller 100.000 kilometer, mens højspændingsbatteriet har særskilt garanti på otte år eller 160.000 kilometer, alt efter hvad der indtræffer først.
Nu skal kinesisk teknik også bygges i Europa
På verdensplan leverede Leapmotor 596.555 biler i 2025, oplyser producenten. Dermed var virksomheden vokset til en helt anden størrelse end i årene med den lille S01.
I oktober 2026 meddelte mærket desuden, at B10 var gået i produktion på Stellantis-fabrikken i Zaragoza i Spanien. Samarbejdet handler dermed også om at bygge biler tættere på de europæiske kunder.
Endnu mere bemærkelsesværdigt havde parterne i maj 2026 fremlagt planer om at undersøge en ny elektrisk Opel-SUV med komponenter fra samarbejdet. En mulig produktionsstart i 2028 indgik i overvejelserne; det var ikke en allerede lanceret bil.
Her ligger en af de mest interessante drejninger i historien: Det unge mærke skal både finde sine egne kunder og levere teknik, som kan få betydning for langt ældre bilnavne.
I Danmark er opgaven foreløbig mere jordnær. B10 har skaffet de første kunder, men de kommende år skal vise, om et større modelprogram også kan gøre Leapmotor til et navn, bilkøberne vender tilbage til.
