At køre under 100 km/t skal koste 1.200 kroner i bøde, siger EU-land

Med et nyt lovforslag lægger Italien op til at straffe bilister, der snegler sig afsted på motorvejen. Minimumshastighedens sættes til 100 km/t på bestemte tidspunkter.

Annonce

Det skal nu koste 1.200 kroner at køre for langsomt på motorvejen.

I hvert fald hvis det står til regeringen i Italien.

Ifølge mediet Focus lægger regeringen i Rom op til, at reglen skal gælde på motorveje med mindst tre vognbaner i hver retning.

På den måde bliver det på visse tidspunkter af dagen forbudt at køre under 100 km/t. Reglen ophæves dog i tilfælde af voldsomt vejr; så som tæt tåge eller kraftig regn.

Annonce

Italiens regering begrunder den nye lov med, at det er farligt, når bilister snegler sig frem på landets hurtigste veje.

Det kan tvinge andre bilister, der kører, hvad de må, ud i hårde opbremsninger eller andre farlige manøvre.

Det er allerede ulovligt at køre så langsomt i Italien, at man hindrer trafikken eller bringer andre i fare. Bilister skal også holde sig i højre vognbane så meget som muligt. 

Herhjemme er der ingen minimumshastighed på motorvejene. Men det er forbudt for køretøjer, der ikke kan eller ikke lovligt må køre mindst 50 km/t at bevæge sig ud på motorvejnettet.

Tilbage i Italien er et minimumskrav til hastigheden ikke det eneste, bilisterne skal forholde sig til.

På grund af svindel med blandt andet polske nummerplader har regeringen i Rom valgt at sløjfe en række afgifter på biler. Op mod 60.000 bilister i Italien snyder sig i forvejen uden om afgifterne.

Annonce
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er journalist på Boosted.dk. Han er uddannet journalist fra Syddansk Universitet i 2020 og arbejder med nyheder, baggrund og analyser om biler og bilbranchen.

Bjørn bor på Fyn nær Odense og er kendt på redaktionen for sin store viden om bilernes historie. Han er vokset op med en forkærlighed for BMW, men drømmer også om en Audi A8 D3 i lang udgave med W12-motor. I hverdagen kører han – naturligvis – BMW.

Mail: [email protected]
Annoncelink

Spar på din bilforsikring:

Annonce

Altid gratis bilnyheder til dig

Annonce

Annonce for Payback

Annonce

Annonce for Klassikermarkedet

Annonce

Bilnyheder

Annoncelink
Annonce

Bilbranchen

Annonce

Annonce for Payback

Annonce

Annonce for Klassikermarkedet

Har du læst?

Annonce