Endnu et EU-land vil indføre 150 km/t på motorvejene

Italien vil tillade 150 km/t på udvalgte motorveje, hvor avanceret radarteknologi skal overvåge bilisterne.

Annonce

Mens store dele af Europa skruer ned for hastighedsgrænserne for at reducere udledningen fra bilparken, går sydeuropæerne i den stik modsatte retning.

Et nyt lovudkast afslører nemlig, at landets regeringen vil tillade 150 km/t på udvalgte motorveje, så bilisterne kan komme markant hurtigere frem over lange afstande.

En ny færdselsreform fik for nylig grønt lys af Ministerrådet i Rom.

I dag er den generelle hastighedsgrænse sat til 130 km/t, men en række udvalgte strækninger står nu over for en markant fartforøgelse.

Annonce

Ifølge det italienske AutoMoto er lempelsen dog ledsaget af en stribe benhårde tekniske krav, før skiltene må sættes op.

For at komme i betragtning skal motorvejen have mindst tre regulære kørebaner samt et fuldt etableret nødspor i hver kørselsretning.

Bliver overvåget med avanceret Tutor-system

Samtidig stiller lovgiverne krav om, at kørebanerne skal være dækket af det elektroniske overvågningssystem Tutor over hele distancen.

I stedet for traditionelle fotovogne måler Tutor-teknologien bilens gennemsnitsfart over mange kilometer via automatiske portaler.

Førere kan derfor ikke blot træde hårdt på bremsen foran en kameraposition for at slippe for en klækkelig fartbøde.

Det bliver i sidste ende de private motorvejsselskaber, der skal afgøre, hvilke sektioner der reelt kan bære den høje fart.

Her skal selskaberne analysere vejens geometri, ulykkestal og lokale vejrforhold, før en opgradering overhovedet kan godkendes.

De kom kom først med 150 km/t

Artiklen fortsætter efter dette:

Muligheden for at hæve farten fremgår allerede af artikel 142 i den italienske færdselslov, men er hidtil aldrig blevet taget i brug.

– Den generelle hastighedsgrænse på italienske motorveje er stadig 130 km/t, understreger det italienske bilmedie AutoMoto.

Skulle himlen åbne for regnvejr og nedbør, sænkes loftet desuden prompte til de velkendte 110 km/t for at forhindre akvaplaning.

Danske feriebilister må dog væbne sig med tålmodighed, da de nye regler først ventes implementeret i 2028, længe efter at Tjekkiet indførte 150 km/t i 2025.

Annonce
Annonce
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er journalist på Boosted.dk. Han er uddannet journalist fra Syddansk Universitet i 2020 og arbejder med nyheder, baggrund og analyser om biler og bilbranchen.

Bjørn bor på Fyn nær Odense og er kendt på redaktionen for sin store viden om bilernes historie. Han er vokset op med en forkærlighed for BMW, men drømmer også om en Audi A8 D3 i lang udgave med W12-motor. I hverdagen kører han – naturligvis – BMW.

Mail: [email protected]
Annoncelink

Spar på din bilforsikring:

Annonce

Altid gratis bilnyheder til dig

Annonce

Annonce for Payback

Annonce

Annonce for Klassikermarkedet

Annonce

Bilnyheder

Annoncelink
Annonce

Bilbranchen

Annonce

Annonce for Payback

Annonce

Annonce for Klassikermarkedet

Har du læst?

Annonce