Toyota brugte seks år på at skabe en udfordrer til de tyske luksusbiler. Siden kom både en V10-superbil og et dansk exit – før Lexus vendte tilbage med nye ambitioner.
Lexus begyndte med en stor limousine med V8-motor. I Danmark handler mærkets fremtid nu om elbiler. Undervejs har Toyotas luksusmærke både forladt det danske marked, gjort comeback og sat salgsrekorder.
Bag navnet gemmer sig en japansk bilproducent, som blev lanceret i USA i 1989 for at udfordre især Mercedes-Benz og BMW. Komfort, støjsvag kørsel og omhyggelig fremstilling skulle få kunderne til at vælge et helt nyt mærke frem for de etablerede navne.
Herhjemme er historien mere ujævn. Efter en tidlig introduktion i begyndelsen af 1990’erne forsvandt det officielle salg i 2013. Først i 2021 vendte mærket tilbage. I 2025 nåede det 411 danske nyregistreringer med NX som den mest solgte model.
Men historien begynder længe før både hybridbiler, SUV’er og danske nummerplader.
Et hemmeligt projekt skulle holde på Toyotas kunder
I 1983 gav Toyota-formand Eiji Toyoda organisationen en udfordring: Kunne koncernen bygge en luksusbil, der kunne konkurrere med verdens bedste?
Spørgsmålet havde en konkret forretningsmæssig baggrund. Toyota kunne sælge biler til almindelige familier, men når kunderne fik råd til noget dyrere, skiftede nogle til Mercedes eller BMW. Koncernen manglede et internationalt luksusmærke, som kunne følge dem videre.
Udviklingsprojektet blev kendt som Circle F. Ifølge Toyotas egen historiske gennemgang undersøgte medarbejderne blandt andet amerikanske luksusbilejeres hverdag og forventninger.
Opgaven handlede derfor om mere end lædersæder og en stor motor. Bilen skulle kombinere høj kvalitet, sikkerhed, præstationer og den status, kunderne forventede i klassen.
Efter omtrent seks års udvikling og cirka 450 prototyper stod resultatet klar. Toyota havde skabt en ny bil – og valgte at sælge den under et nyt navn.
Lexus LS 400 gik direkte efter de store tyskere
I januar 1989 blev Lexus LS 400 præsenteret på biludstillingen i Detroit. Samme år begyndte salget i USA, hvor modelprogrammet også omfattede den mindre ES 250.
Flagskibet havde en 4,0-liters V8-motor, automatgear og baghjulstræk. Det var en direkte udfordring til den europæiske luksusklasse, hvor især Mercedes S-Klasse og BMW 7-serie havde stærke positioner.
Frem for alene at konkurrere på motorkraft lagde japanerne vægt på at begrænse støj og vibrationer. Selv fremstillingen af kardanakslen blev forfinet for at opnå den ønskede ro i bilen.
Strategien fik hurtigt gennemslag. Allerede i 1991 var Lexus det mest solgte importerede luksusbilmærke i USA foran både Mercedes-Benz og BMW.
Europa kom til i 1990 med LS 400. Senere fulgte blandt andet GS og den mindre IS, som udvidede konkurrencen til flere prisklasser. IS blev introduceret i Europa i 1999 og gav mærket et alternativ til biler som BMW 3-serie.
Selvom Lexus er japansk, begyndte salget under eget navn på hjemmemarkedet først i 2005. Indtil da havde beslægtede modeller i Japan været solgt som Toyota.
RX gjorde hybrid til en del af luksuspakken
Den oprindelige LS skabte opmærksomheden, men SUV’en RX blev afgørende for mærkets videre udvikling. Første generation kom i 1998 og kombinerede en høj siddeposition med en mere personbilspræget indretning og køreoplevelse end traditionelle terrængående biler.
I 2005 fulgte RX 400h. Lexus beskriver den som verdens første luksushybrid, og modellen blev begyndelsen på en omfattende satsning på kombinationen af benzinmotor og elmotor.
Senere bredte teknikken sig til blandt andet GS, LS, IS og den kompakte CT 200h. Dermed fik mærket en anden teknisk profil end mange europæiske konkurrenter, der i samme periode satsede stærkt på diesel.
En almindelig hybrid oplades ikke fra en ladestander. Batteriet får blandt andet energi fra opbremsninger, mens benzinmotoren fortsat er en central del af drivlinjen. Senere kom også plug-in-hybrider, som kan oplades udefra og køre længere strækninger på strøm.
Det er en vigtig forskel, når ældre og nyere modeller sammenlignes: En hybrid er ikke det samme som en elbil, selvom begge har en elmotor.
LFA viste en helt anden side af mærket
Komfortable sedaner og hybrid-SUV’er forklarer kun en del af historien. Lexus har også bygget biler med et langt mere udadvendt temperament.
IS F gav den kompakte sedan en 5,0-liters V8-motor. Senere fulgte blandt andet RC F og GS F, men det mest opsigtsvækkende projekt blev superbilen LFA.
Produktionsudgaven blev præsenteret i 2009, og der blev fremstillet 500 eksemplarer fra 2010 til 2012. Konstruktionen omfattede en kabine i kulfiberforstærket plast og en 4,8-liters V10-motor med 560 hk i den europæiske specifikation.
Motoren leverede maksimal effekt ved 8.700 omdrejninger i minuttet. Afstanden til den oprindelige idé om en diskret, støjsvag limousine kunne næsten ikke være større.
LFA blev aldrig en volumenmodel. Den viste til gengæld, hvor langt producenten ville gå med materialer, motorteknik og en sportsvogn udviklet som et selvstændigt projekt.
Hvornår kom Lexus til Danmark?
Mærket blev introduceret herhjemme i begyndelsen af 1990’erne. LS 400 var blandt de tidlige modeller, men den amerikanske succes blev ikke omsat til tilsvarende danske salgstal.
Modelprogrammet voksede senere med blandt andet GS, IS og RX. Alligevel forblev mærket en lille spiller, og det officielle danske salg stoppede i 2013.
Et comeback blev annonceret i 2019 med planlagt lancering i foråret 2020. Coronapandemien udskød imidlertid genintroduktionen. I en pressemeddelelse fra Lexus i juni 2021 blev det derfor varslet, at den officielle lancering skulle finde sted samme efterår.
Allerede 12. juni åbnede mærkets udstillingssted i Søborg for besøgende. Det er således 2021, der markerer det faktiske danske comeback, selvom 2020 optræder i tidligere lanceringsplaner.
Denne gang omfattede satsningen både hybridbiler og den elektriske UX 300e. Senere fik især NX, RZ og LBX betydning for fremgangen.
Hvilke modeller er mest populære i Danmark?
De seneste afsluttede salgsår giver et tydeligt svar: NX har været mærkets danske bestseller.
Ifølge importørens opgørelse blev der nyregistreret 275 biler i 2024. Heraf var 98 NX, mens den elektriske RZ fulgte med 78. Den mindre hybridcrossover LBX indtog tredjepladsen.
I 2025 steg det samlede antal til 411 biler. Som Boosted tidligere har beskrevet om den danske salgsrekord, fordelte de tre største modeller sig med 161 NX, 129 LBX og 116 RZ.
Det gør NX til den bedst sælgende model i begge år. Tallene viser samtidig, at de højere crossover- og SUV-modeller har fyldt langt mere end de store sedaner.
Historisk kan LS, GS, IS og RX fremhæves som centrale modeller i den danske tilstedeværelse. Der foreligger imidlertid ikke her en samlet, dokumenteret dansk salgsrangliste gennem alle år, som gør det muligt at udpege en sikker vinder for hele perioden.
Nyregistreringer i et bestemt år skal desuden holdes adskilt fra bestanden af biler på danske veje. Brugte importbiler, eksport og afmeldinger kan ændre billedet betydeligt.
Efter hybridernes succes satser Lexus på el i Danmark
Den nyeste danske udvikling markerer endnu et skifte. Hvor NX og LBX trak en stor del af salget i 2025, fremhæver det aktuelle danske modelprogram nu de elektriske RZ og ES. Benzin- og hybridmodellerne er udgået af det danske nybilsprogram.
ES-navnet går helt tilbage til mærkets begyndelse, men ottende generation bringer modellen ind i elbilsklassen. RZ er samtidig blevet videreudviklet med ændringer i blandt andet rækkevidde, opladning og styring.
Desuden har producenten præsenteret TZ, en elektrisk SUV med seks sæder fordelt på tre rækker. Den er en del af den kommende udvidelse, mens danske leveringer forventes i 2027.
Dermed er situationen vendt: Mærket, der oprindeligt skulle lokke kunder til med en stor V8-limousine, skal nu finde sin danske plads med elbiler.
For en dansk bilkøber er det derfor afgørende at skelne mellem mærkets globale historie, tidligere danske bestsellere og det aktuelle udvalg. NX var salgsvinderen i de seneste hele år, men RZ og den elektriske ES repræsenterer den nye retning. Opgaven bliver at omsætte årtiers arbejde med komfort og støjdæmpning til biler, som også matcher elbilkøbernes krav til opladning, rækkevidde og praktisk anvendelighed.
