Annonce:

Politiet holder totalkontrol på vejene

I den sidste uge af januar vil politiet være massivt til stede på de danske veje – indsatsen ‘sikre veje’ går efter alle trafikanter.

Om man er bilist, cyklist eller fodgænger spiller ingen rolle, når politiet i denne uge holder kontrol på de danske veje.

Den målrettede færdselskontrol vil nemlig have fokus på ‘alle færdselsarter og alle lovovertrædelser’. Det skriver Rigspolitiet i en pressemeddelse mandag morgen.

Artiklen fortsætter efter annoncerne:

Artiklen fortsætter her:

– Vi arbejder hver eneste dag for at nedbringe antallet af dræbte og alvorligt tilskadekomne i trafikken, så vi vil ikke acceptere, at nogle trafikanter blæser på love og regler. De skaber utryghed og bringer sig selv og andre i fare, siger Christian Berthelsen, Rigspolitiets Nationale Færdselscenter, om baggrunden for den landsdækkende kontrol.

Høj fart er den største synder
På den danske veje er det bilisterne, der udgør hovedparten af de dræbte og tilskadekommende i ulykker, her er for høj fart den hyppigste årsag til ulykker med dødsfald. Men også cykelister skaber farlige situationer, fremgår det af pressemeddelse.

– I bund og grund handler det om at ændre adfærd. Det handler om at ændre en trafikkultur, så det at færdes i trafikken bliver en god og tryg oplevelse for alle, og det gælder uanset om man er gående, cyklist, bilist, udtaler Christian Berthelsen.

Politiet gennemfører kontrollen fra mandag den 25. januar til søndag den 31. januar 2021.

Artiklen fortsætter efter annoncerne:


Artiklen fortsætter her:

Fakta:
• 155 personer (foreløbige tal fra vejdirektoratet) mistede livet i trafikken i 2020.
• For høj hastighed vurderes at være den hyppigste årsag til færdselsulykker med alvorlig tilskadekomst og dødsfald.
• 489 personer blev dræbt i ulykker med uopmærksomhed eller manglende orientering fra 2013 til 2018.
• Hver femte dødsulykke i trafikken skyldes alkohol.
• 33% af bilisterne bliver ofte irriteret over andres adfærd i trafikken.
• 7 ud af 10 alvorlige cykelulykker sker i kryds.

Kilde: Rigspolitiet
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er uddannet journalist, og så er han webredaktør på Boosted.dk. Han har skrevet professionelt om biler i over 10 år. Har du en god historie eller et forslag til en artikel? Så skriv til bj@boosted.dk
Annonce:

Nyeste artikler

Annonce:

Motorsport

Annonce:
Annonce:

Gratis tjek!

Indtast din nummerplade herunder og se billige bilforsikringer. Det er helt gratis:

Læs også

Husk det nu!

Populære

Skal du med?

Flere populære artikler

Læs også

Altid gratis artikler