Ny Mercedes C63 AMG har 680 hk men kun 4 cylindre

Mercedes har løftet hele sløret for den seneste C63 AMG. Modellen har hestekræfter som aldrig før – men den mister fire cylindre.

Annonce

Mercedes har for længst bygget den sidste C63 AMG med V8. Fra og med i dag står den på fire trykladet cylindre. Til gengæld har bilen i udgaven Mercedes-AMG C63 S E Performance hestekræfter som aldrig før. Nemlig 680 styk. Dertil skal lægges 545 Nm fra motoren alene.

Motoren er sådan set ikke nyt for hverken Mercedes eller AMG i Affalterbach. Tyskerne bruger den nemlig allerede i biler som SL43, A45 AMG og C63’erens lillesøster C43. Men det er første gang, at motoren er så potent som den er i den nye C63.

LÆS OGSÅ: VIDEO: ØV! HØR SELV – den nye C63 AMG siger absolut intet

Og ikke nok med det. Den 2-liters M139-motor (som Mercedes kalder den internt, red.) er verdens kraftigste firecylindrede motor nogensinde. Altså som bruges i en produktionsbil. Og så har vi ikke engang nævnt hybrid-pakken endnu. Og for den sags skyld, at C63’eren også kommer som stationcar.

Annonce

Her er den nye C63 helt vanvittig
Ja, den nye C63 AMG er en hybrid! Det 6,1 kWh-store batteri leverer 204 hestekræfter udelukkende til baghjulene. Og alene på strøm kan den nye Mercer kører op til 125 km/t på en distance over 13 kilometer.

At det ikke er mere ‘imponerende’ skyldes ifølge AMG, at man har prioriteret performance over kilometer på literen. Så lidt vildskab er der trods alt tilbage i AMG. I hvert fald på papiret.

Apropos papir så sørger batteripakken også for, at den nye C63’er langt overgår den gamle. Sammenlagt er der nemlig hele 1.020 Nm at komme efter med højrefoden. Men det er ikke bare meget mere end den gamle model. Det sætter også konkurrenterne som BMW’s M3 Competition og Audi RS4 grundigt til vægs.

Både den ene og den anden konkurrent har to cylindre mere end den nye Mercer. Men BMW’en må nøjes med 510 hestekræfter. Audi’en er med 450 hestekræfter endnu mere brystsvag. Men 4 cylindre? Helt ærlig, Mercedes!

Klik ‘NÆSTE SIDE’ for at bladre i billederne af bilen

Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er journalist på Boosted.dk. Han er uddannet journalist fra Syddansk Universitet i 2020 og arbejder med nyheder, baggrund og analyser om biler og bilbranchen.

Bjørn bor på Fyn nær Odense og er kendt på redaktionen for sin store viden om bilernes historie. Han er vokset op med en forkærlighed for BMW, men drømmer også om en Audi A8 D3 i lang udgave med W12-motor. I hverdagen kører han – naturligvis – BMW.

Mail: [email protected]
Annoncelink

Spar på din bilforsikring:

Annonce

Altid gratis bilnyheder til dig

Annonce

Annonce for Payback

Annonce
Mandesiden.dk
Annonce

Bilnyheder

Annoncelink
Annonce

Bilbranchen

Annonce

Annonce for Payback

Annonce
Mandesiden.dk

Har du læst?

Annonce
Annoncelink

Tjek din pris - helt gratis: