I foråret 1927 kørte Henry Segrave som den første mand nogensinde over 322 km/t i en bil. Og han gjorde det med en skruetrækker i olien, tyder meget på.
Den første bil over 200 miles i timen (322 km/t) var en Sunbeam 1000hp. Den blev bygget i 1926. Men det var faktisk først året efter, at briten Henry Segrave kørte stærkt i den.
Som i rigtig stærkt. Det lykkedes nemlig Henry Segrave at køre over 322 km/t i Sunbeam-bilen. Så hurtig havde ingen anden kørt i den forholdsvis nye opfindelse, bilen var dengang, før.
Næsten 100 år senere har National Motor Museum, som siden marts har restaureret bilen, fundet en skræmmende deltage fra 1927.
De har ikke fundet metalspåner i olien. De har derimod fundet en hel skruetrækker. Nærmere bestemt i bilens olietank.
LÆS OGSÅ: Fragtskib med 3.000 biler om bord brænder – “Der er elbiler med”
Museets folk regner med, at en mekaniker tabte skruetrækkeren, der har et håndtag af træ, ned i tanken, da han ville tjekke olieniveauet.
Senioringeniør Ian Stanfield forklarer, at mekanikeren ikke har kunnet gøre meget ved fejlen. Selv hvis han skulle have opdaget den.
I Sunbeam 1000hp ligger olietanken nemlig under motoren. Så skulle skruetrækkeren være fisket op igen, ville det være nødvendigt at skille motoren ad først.
– Det var da vi rengjorde tanken med opvaskemiddel og varmt vand, at vi kunne ryste skruetrækkeren ud, fortæller Stanfield på museets hjemmeside.
At skruetrækkeren ikke fik Sunbeams dobbelte 22,4-liters V12-motorer til at eksplodere, skyldes nok, at bilen faktisk aldrig har kørt ret langt.
Der skulle blot 50 miles – 80 kilometer – af testarbejde og egentlig kørsel på strækningen i Daytona Beach, Florida, før rekorden var hjemme.