100 nyere elbiler er blevet skrottet i Danmark

De seneste år er næsten 100 nye elbiler – altså dem under fem år – blevet skrottet i Danmark. Og tendensen er stigende, lyder advarslen fra reservedelsportal.

Annonce

Der kommer stadig flere elbiler på vejene som et alternativ til diesel- og benzinbiler.

Og selvom det ikke går så hurtigt som tidligere, og bilmærkerne har travlt med at skifte mening om elbilernes dominans, er der også tendenser, der trækker i modsat retning.

De seneste år er næsten 100 elbiler, der er under fem år gamle, blevet skrottet i Danmark. Det viser tal fra Miljøministeriet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det skriver reservedelsportalen Autoparts24 i en pressemeddelelse.

LÆS OGSÅ: Bilfirma nægter at droppe brint – “vi er kun lige begyndt”

Og selvom tallet kan virke relativt lavt set i forhold til, hvor mange elbiler der er på vejene i Danmark, er det et problem. Og et problem, der kun vil tage til i omfang.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det mener Troels Meier, der er direktør i Autoparts24.

– En elbil er især en klimabelastning i forbindelse med produktionen af den, og den belastning kan kun tjene sig ind, hvis den kører så lang tid på vejene som muligt. Derfor bør vi genoverveje, om den nuværende reparationsgrænse på 75 procent er tidssvarende, siger han.

Den såkaldte reparationsgrænse i Danmark betyder, at en bil bliver vurderet som værende totalskadet, hvis det vil koste 75 procent eller mere af bilens nyværdi at reparere den.

Læs videre efter annoncerne

Grænsen blev i øvrigt hævet fra 65 til de nuværende 75 procent i januar 2021. Men den kan vise sig at blive en unødig belastning for klimaet. Især når det kommer til elbiler mener Troels Meier.

– Kombinationen af at elbiler bliver stadig billigere, mens reparationer og reservedele bliver stadig dyrere, vil i fremtiden være med til at accelerere antallet af skrotninger af nyere elbiler.

– Så derfor er det afgørende, at vi begynder at tage en diskussion om vores tilgang nu, inden vi ender med at give klimaet endnu en unødvendig regning, lyder det.

Læs flere spændende nyheder fra bilernes verden lige her!

Flere artikler efter annoncen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er journalist på Boosted.dk og har været en del af redaktionen i snart 12 år. Han er uddannet journalist fra Syddansk Universitet i 2020 og arbejder med nyheder, baggrund og analyser om biler og bilbranchen.

Bjørn bor på Fyn nær Odense og er kendt på redaktionen for sin store viden om bilernes historie. Han er vokset op med en forkærlighed for BMW, men drømmer også om en Audi A8 D3 i lang udgave med W12-motor. I hverdagen kører han – naturligvis – BMW.

Mail: [email protected]

Annonceindhold
Annonce


Annonce

Annonce

Nyeste artikler

Annonce

Motorsport

Annonce

Populære

Annonce

Annonce for TurboDK Shop

Annonce

Annonce for Klassikermarkedet

Læs flere nyheder