Læserbil: Jens Hansens ultra sjældne Wartburg som pickup

Vi elsker gode historier – især når de handler om specielle biler. Her får du historien om danske Jens, der har istandsat en meget unik vogn: Wartburg W 353 Trans.

Vi mødte Jens til et trackday-arrangement, og her fortalte han om en speciel bil, han havde brugt en hulens masse tid på at restaurere og modificere. Herunder får du hele hans gode fortælling om den gamle, fine Wartburg som pickup. Jens fortæller:

“I 2008 hentede vi en Trabant P 601 Kombi i Østtyskland. Da den ikke var sjov længere, solgte jeg den til Koldkrigsmuseet på Langeland. Pengene for den gik til at købe nummeret større: Wartburg W 353 Trans. Året var 2013. Nu skulle der leges!

Ligesom Trabant’en skal man blot bruge skruetrækker og svensknøgle for at skille en Wartburg ad (bortset fra hjullejer og kobling). Det var en af grundtankerne ved tyskernes bilproduktion, at man skulle kunne lave bilen selv.

Da vi var i Ungarn i 1988, så vi da også en speciel afdeling i supermarkederne: Man kunne købe skærme, hjul, batterier, etc. til Zastava, Wartburg og Trabant m.m. – der stod sågar en komplet motor på en af hylderne!

Wartburg’en var en årgang 1986, og i 1999 var bundrammen og hjulophængene blevet galvaniseret, så ingen bekymringer over rustangreb dér. Der var endda måleresultater fra Teknologisk Institut, der godkendte galvaniseringen til brug på bilen.

Jeg gik i gang med at smuksere den, som en ikke-mekaniker nu kan, og delte arbejdet op i tre afdelinger: Motorrum, karossen og kabinen.

Alt, der kunne tages ud af motorrummet, blev taget ud, rengjort, pudset og malet: Sprinklerbeholder, ekspansionsbeholder, kølerafdækning, luftfilterholder, propellen, kileremshjul, gaskabel, forreste travers etc. Alt blev rødt. Kølerens top af messing fik dog klarlak. Endelig blev sikringsboksene skiftet og hjelmen lydisoleret.

Inden monteringen af delene fik motorrummet to gange grunder og tre gange gul maling.
Kølergitter, hjelm, skærme, tag, døre, lad, bagklap, fælge og kofangere blev grundet og malet matsorte. Ladet blev rødt indvendigt. Sort, rødt og gult – joh, det er jo de farver, den er født under.

I kabinen blev alt metal grundet og malet rødt til en start. Til bagvæg og dørbeklædning blev købt den fineste krydsfiner, som inden monteringen fik seks gange skibslak. Ny himmel blev i rød velour, og jeg sluttede af med at montere skjulte højttalere og små lampetter på bagvæggen.

Lidt lir skulle der også til: Udstødningen blev skiftet til 2,5 tommer dobbelte rør med afgangsrør i krom. Bagpotten blev sløjfet. Derudover to-tonet horn, Ford A-horn, led-pærer i side- og bagblink samt bag- og stoplys. Forkromede hjulmøtrikker og en fræk tagantenne blev prikken over i’et.

Den var et syn, en lyd og en lugt for guder! (Gør himlen blå – kør 2-takt.) Efter nogle år i stalden blev den solgt til en tysker, der kørte 1.100 kilometer i sin T3’er med trailer for at få den hjem. Prisen var det tredobbelte af, hvad jeg gav for den.

Derefter var der kun tre stk. Wartburg pickup-modeller indregistreret i Danmark.”