Bilmærke dropper alle benzinbiler i Europa efter 2027

Subaru dropper biler med forbrændingsmotor i Europa. Efter 2027 forvandler mærket sig til et rent elektrisk foretagende på vores bredegrader.

Annonce

Det japanske bilmærke Subaru har i årtier været synonymt med permanent firehjulstræk og den karakteristiske rumlen fra de flade boksermotor.

Men nu er det slut – i hvert fald i Europa.

Udfasningen skydes ifølge Electrive allerede i gang i år, da Subaru Outback tages af programmet i Europa.

Ifølge det tyske bilmagasin Auto Motor und Sport følger modellerne Impreza, Crosstrek og Forester trop i løbet af 2027, og med de biler slutter japanernes benzinæra endegyldigt slut i Europa

Annonce

Den legendariske boxermotor takker af efter 60 år i Europa

Dermed vinker japanerne farvel til en motorkonstruktion, som har defineret mærkets tekniske identitet lige siden 1960’erne.

Hvor konventionelle rækkemotorer har lodrette stempler, arbejder boxermotorens cylindre vandret mod hinanden, hvilket giver et markant lavere tyngdepunkt.

Heller ikke mærkets elektrificerede e-Boxer-hybrider overlever omstillingen. Japanerne mener ikke at kunne forsvare økonomien i at skulle tilpasse sig de strengere Euro 7-krav.

For en nicheproducent med begrænset volumen er omkostningerne til europæisk typegodkendelse simpelthen blevet for tunge at løfte.

Udvikler egen elbilplatform med 510 hestekræfter til 2029

I første omgang vil mærkets europæiske modelrække udelukkende bestå af de tre elbilmodeller Solterra, Uncharted og E-Outback, der er udviklet sammen med Toyota.

For at mindske afhængigheden af partneren arbejder fabrikken dog på en selvstændig elbilplatform, som forventes klar i 2029 med batterier fra Panasonic og Aisin-motorer med 510 hestekræfter.

Mens Europa tvinges over på ren eldrift, fortsætter Subaru ufortrødent med at sælge og videreudvikle sine traditionelle forbrændingsmotorer på store markeder som USA.

Artiklen fortsætter efter dette

Herhjemme får kursskiftet næppe den store praktiske betydning for køberne, da den danske importør i forvejen udelukkende har elbiler stående i udstillingslokalerne.

Spørgsmålet er, hvor alene japanerne står med beslutningen. Flere af de europæiske bilmærker har nemlig travlt med at bakke ud af beslutningen om kun at bygge elbiler.

Det gælder blandt andet Volkswagen, Audi og Mercedes.

Redaktionen
Redaktionen
Redaktionen på Boosted.dk har arbejdet professionelt med biljournalistik siden 2013 og dækker dagligt nyheder, analyser og baggrundshistorier fra bilbranchen i Danmark og udlandet. Erfaringen spænder bredt og omfatter både klassiske biler, motorsport og den nyeste udvikling inden for elbiler, batteriteknologi og mobilitet.

Boosted har redaktionel tilstedeværelse i Holbæk, Roskilde og Odense.

Har du en god historie til os? Skriv til [email protected]
Annoncelink

Spar på din bilforsikring:

Annonce

Altid gratis bilnyheder til dig

Annonce

Annonce for Payback

Annonce
Mandesiden.dk
Annonce

Bilnyheder

Annoncelink
Annonce

Bilbranchen

Annonce

Annonce for Payback

Annonce
Mandesiden.dk

Har du læst?

Annonce
Annoncelink

Tjek din pris - helt gratis: