Der er ikke bare røde tal på bundlinjen hos Fisker Inc. Tallene er blodrøde. Nu er en mystisk investor dog kommet med en redning.
Det er ikke ligefrem medvind, Fisker Inc. sender biler ud i. Mærkets første model kaldet Ocean har ikke bare været ramt af problemer.
Lanceringen af modellen er også udskudt af flere omgange, og i flere Facebook-grupper er det heller ikke gået danske bilisters næse forbi, at alle forudbestilte biler stadig ikke er leveret endnu.
Noget Henrik Fisker i øvrigt stikker lidt til i en opslag på det sociale medie LinkedIn. Læs mere om det her.
Det skriver nyhedsbureauet Reuters.
LÆS OGSÅ: Lars Boje langer ud efter EU-forslag: “Vanvittigt at forbyde hastigheder over 90 km/t”
Tilbage på bundlinjen står der, at Fisker Inc. taber penge. Mange penge. Bilproducentens halvårsregnskab afslører et minus på 203 millioner dollar.
Det svarer til 1,4 milliarder danske kroner. Nu har en hemmelig investor dog dækket noget af tabet ved at skyde 150 millioner dollar svarende til 1,062 milliarder kr. i Fisker.
Det fremgår af en fondsbørsmeddelse fra mærket. Investoren er dog ikke mere hemmelig, end at Fisker oplyser, at pengene kommer fra ‘en eksisterende investor’.