Dansk bilmærke laver sit første overskud siden 2018

Det russisk ejede Zenvo Automotive, der har til huse og er grundlagt i Præstø, har offentliggjort et overskud. Bilmærkets første siden 2018.

Annonce

Det russisk ejede Zenvo Automotive har vendt et underskud på næsten seks millioner i 2022 til et overskud i 2023.

Det er bilmærkets første overskud siden 2018. Helt konkret kan folkene i Præstø notere sig et overskud på 16,6 millioner kroner efter skat.

Det skriver Finans, der har kigget i bilmærkets offentliggjorte regnskab.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Over for mediet hævder mærkets kommercielle direktør og bestyrelsesformand Jens Sverdrup, at Zenvos omdømme er vendt, og at bilmærket nu tager ‘imod bestillinger fra verdens mest kræsne hyperbil-entusiaster’.

LÆS OGSÅ: Toyota afviser garanti – giver dæk skyld for motorbrand

Overskuddet hos Zenvo hænger ifølge regnskabet sammen med, at personaleomkostningerne er barberet ned. Samtidig er det lykkedes at hæve bruttofortjenesten fra 10 til over 21 millioner kroner.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Overskud er en ting. Noget andet er Zenvo Automotives, hvis medstifter Troels Vollertsen forlod virksomheden i marts 2023, gæld. Den er nemlig vokset. I 2022 skyldte bilmærket 61 millioner kroner, det er nu vokset til 108 millioner kroner.

Nogle af pengene er formentlig brugt på at udvikle mærkets nye V12-motoriserede model Aurora. En bil med 1.850 hestekræfter og en topfart på 450 km/t. Der skal desværre kun bygges 100 biler. Formentlig til en pris omkring 20 til 25 millioner danske kroner. Altså stykket.

I august måned er det et år siden, at Zenvo præsenterede offentligheden for Aurora. Kort efter præsentationen lød det dog fra Zenvo, at man faktisk kan bygge en billigere bil ud af de samme dele. Altså billigere som i en bil til små 14 millioner kroner. Læs mere om det her.

Læs videre efter annoncerne

En af dem, der har kastet penge efter en Zenvo, er den engelske youtuber Tim Burton også kendt som Shmee150. Han fik leveret sin TSR-S i disse dage for to år siden.

Læs flere spændende nyheder fra og om bilernes verden lige her

Flere artikler efter annoncen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er journalist på Boosted.dk og har været en del af redaktionen i snart 12 år. Han er uddannet journalist fra Syddansk Universitet i 2020 og arbejder med nyheder, baggrund og analyser om biler og bilbranchen.

Bjørn bor på Fyn nær Odense og er kendt på redaktionen for sin store viden om bilernes historie. Han er vokset op med en forkærlighed for BMW, men drømmer også om en Audi A8 D3 i lang udgave med W12-motor. I hverdagen kører han – naturligvis – BMW.

Mail: [email protected]

Annonceindhold
Annonce


Annonce

Annonce

Nyeste artikler

Annonce

Bilbranchen

Annonce

Flere bilnyheder

Annonce

Annonce for TurboDK Shop

Annonce

Annonce for Klassikermarkedet

Læs flere nyheder om biler