Anklagemyndigheden mener, at mindst 80 Tesla-ejere bruger ‘ulovlige anordninger’, der gør bilerne i stand til at aktivere selvkørende software som ellers er låst.
Modsat forholdene herhjemme er Tesla Assisted Driving – det der tidligere hed FSD – under visse omstændigheder ulovligt at køre med i Sydkorea.
Og det mener anklagemyndigheden i landet, at 80 Tesla-ejere nu skal straffes for.
Helt konkret siger anklagemyndigheden, at de 80 bilister har importeret eller selv fremstillet software, der gør deres biler i stand til at omgå Teslas geografiske blokering, der holder TAD ude af Sydkorea.
Avisen JoongAng skriver, at de tiltalte bilister angiveligt har købt udstyret til at omgå geo-blokeringen i Europa.
Til avisen forklare en talsmanden fra politiet, at man i mindst ét tilfælde har konstateret, at enheder eller software i Tesla-biler har udgjort en sikkerhedsrisiko på de sydkoreanske veje.
Politiet mener, at der er risiko for, at TAD ikke kan genkende vejskilte i trafikken.
Ordensmagten mener i øvrigt, at de 80 Tesla-ejere har gjort sig skyldige i at udveklse tips og tricks om netop aktiveringen af TAD med hinanden online.
Når TAD ikke er fuldstændig ulovligt at køre med, skyldes det, at amerikansk-byggede Teslaer – såsom Model S og X – er undtaget fra de sydkoreanske regler om typegodkendelse.
Det gælder dog ikke Model 3 og Model Y, der kører rundt på landets veje. De biler er nemlig bygget i Kina.
Ifølge myndighederne i Sydkorea er det kun omkring 20.000 Tesla i landet, der lige nu lovligt må benytte TAD.
Bliver de 80 Tesla-ejere dømt, riskerer de en hverisær en bøde på op til 20 millioner won svarende til 100.000 danske kroner og/eller to års fængsel.
