Annonce:

BMW: 3 eller 4 cylindre kan ALDRIG erstatte rækkesekseren

Den nye M2 er ikke for heldig. Men alligevel har BMW’s M-folk noget af fornuften i behold

Der kommer ikke en ny M-model fra BMW med færre end seks cylindre. Så er det sagt. Og det endda fra M-chefen, Franciscus van Meel, selv. I forbindelse med den såkaldte ‘BMW M Fest’ kastede chefen nemlig lidt lys over M-afdelingens fremtid.

LÆS OGSÅ: BLÆSTE FORDI FOTOVOGN: “HAN MISTER BÅDE BIL OG KØREKORT

Artiklen fortsætter efter annoncerne:

Artiklen fortsætter her:

For selv BMW M i E30 M3 faktisk med succes har produceret en fire-cylindret model, er det ikke sket siden. Og det kommer heller ikke til at ske, siger van Meel.

De gør som Audi
BMW tilslutter sig på den måde Audi, der – modsat Mercedes’ AMG-folk – nægter at bygge performance-modeller med fire cylindre. Franciscus van Meel var da også meget klar i spyttet, da han blev spurgt til, om tre eller fire-cylindret motorer nogensinde ville kunne erstatte rækkeseks-motoren.

– Jeg håber, det der er et retorisk spørgsmål. For nej, selvfølgelig bygger vi ikke en trecylindret motor. Vi vil ikke engang lægge en firecylindret motor i en M-bil.

V8-motoren overlever også…
Der er heller ikke noget, der tyder på, at M-folkene er klar til at pensionere den større V8-motor. På den anden side er der grænser for, hvilke BMW’er M-folkene gider kaste sig over. Eksempelvis bliver der ikke noget fuldblods M-variant af 1-Serien, forklarer van Meel.

Artiklen fortsætter efter annoncerne:


Artiklen fortsætter her:

Den nuværende M135i har nemlig kun fire cylindre, og selvom den egentlig er udstyret med firehjulstræk, gør forhjulene størstedelen af arbejdet det meste af tiden.

M2 bliver den sidste
Hvordan har BMW så tænkt sig at holde liv i forbrændingsmotoren, i en verden som gør netop det stadig mere besværligt? Svaret er elektrificering. Små, bitte hybridpakker kobles på fremtidens M-modeller.

Den M2, som BMW netop har præsenteret, bliver den sidste M-bil uden hybrid-hjælp. Til gengæld betyder det bare endnu flere hestekræfter i fremtidens M-program. Eksempelvis rygtes det allerede nu, at den næste M5’er får op mod 800 hestekræfter.


Annonce:

Læs mere efter annoncerne:

9 UD AF 10 SPARER 3.000 KR. PÅ DERES BILFORSIKRING

Gør som 800.000 andre! Indtast din nummerplade og få overblik på 30 sekunder - gratis:


Læs mere herunder:
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er uddannet journalist, og så er han webredaktør på Boosted.dk. Han har skrevet professionelt om biler i over 10 år. Har du en god historie eller et forslag til en artikel? Så skriv til bj@boosted.dk
Annonce:

Nyeste artikler

Annonce:

Motorsport

Annonce:
Annonce:

Gratis tjek!

Indtast din nummerplade herunder og se billige bilforsikringer. Det er helt gratis:

Læs også

Husk det nu!

Populære

Skal du med?

Flere populære artikler

Læs også

Altid gratis artikler