Aston Martins øverste – men alderende – direktør skal erstattes. Erstatningen for den 77-årige Amedeo Felisa vil være den fjerde chef på fire år.
Hos selskabet bag Aston Martin, Aston Martin Lagonda Global Holdings Plc, er der gang i svingdørene. Og snart er endnu en topdirektør på vej ud.
Der skal nemlig findes en afløser til den 77-årige administrerende direktør Amedeo Felisa. Dermed vil Aston Martin have været igennem fire administrerende direktører på bare fire år.
Det skriver finansmediet Bloomberg.
Ifølge mediet har Lawrence Stroll, der købte sig til magten i Aston Martin for fire år siden, allerede været på jagt efter Felisas afløser.
LÆS OGSÅ: Tilbagekalder 750.000 biler der har problemer med børn
Der er officielt ikke fundet en ny ledende direktør endnu. Aston Martin har da også afvist at kommentere på sagen. Men at bilmærket igen leder efter en chef, er ingen overraskelse.
Det mener Bloomberg-analytiker Michael Dean. Felisa, der egentlig gik på pension fra en stilling hos Ferrari i 2016, var altid ment som en midlertidig løsning.
Det er dog ingen hemmelighed, at Aston Martin har haft brug for penge, lige siden Stroll kom til i 2020.
Det betyder blandt andet, at Volvos kinesiske ejer, Geely, har købt sig ind hos det engelske mærke. Det samme har Saudi Arabiens offentlige investeringsfond og elbilproducenten Lucid Motors.
Læs flere artikler efter annoncerne: