En 43-årig mand er for andet gang frakendt førerretten i en periode på ti år. En novemberdag sidste år kørte han lige ud foran en politibil.
En 43-årig mand er ved Retten i Randers fornyelig frakendt førerretten i 10 år. Det er anden gang, manden prøver det. Sidst (mellem 2009 og 2019, red.) blev kørekortet taget fra ham på grund af spritkørsel. Og det var såmænd også procenterne, den var gal med denne gang.
‘Uheldigvis’ for manden kørte han 30. november sidste år lige ud foran en politibil, fordi han blæste på vigepligten. Det fik betjentene til at tage en snak med manden som blev skønnet påvirket af alkohol. Noget der viste sig at holde stik.
I retten erkendte manden forholdet. Desuden fortalte han, at han drikker mellem 30 og 40 genstande om ugen. For det skal han nu 30 dage i fængsel. Dommen er dog gjort betinget med to års prøvetid. Ud over det kan han altså igen vinke farvel til kørekortet meget længe. Ligesom han er idømt en tillægsstraf på 5.500 kr. og en bøde på 1.000 kr. for at ovetræde vigepligten.