Rimac dropper elbil med 2.100 hestekræfter længe før tid

Rimac dropper elbil med 2.100 hestekræfter længe før tid, så produktionen slutter ved blot 71 biler.

Annonce

En af verdens mest ekstreme elektriske hyperbiler kører nu mod sit endelige punktum efter langt færre solgte eksemplarer end forventet.

I en ny video på Instagram afslører stifter Rimac afslører, at Rimac dropper elbil med 2.100 hestekræfter længe før tid, når de sidste eksemplarer forlader samlebåndet.

Ifølge den kroatiske topchef er fabrikken gået i gang med at bygge de sidste ti eksemplarer af topmodellen Nevera R.

Når de sidste biler leveres til kunderne – hvilket er planen inden årets udgang – lukkes samlebåndene endegyldigt ned.

Annonce

Samlet set fordeler produktionen sig på 51 standardudgaver samt 20 eksemplarer af den endnu mere ekstreme R-variant.

Da Rimac offentliggjorde projektet i 2018, lød målsætningen ellers på 150 eksemplarer.

Og selvom det ikke engang er blevet til det halve, er Mate Rimac tilfreds.

Ekstreme præstationer fra 0 til 300 km/t

– Jeg synes stadig, at det er en ret god præstation, da det er den mest solgte elektriske hyperbil i verden, siger Mate Rimac på Instagram.

– Uden den bil ville der ikke være nogen Tourbillon eller den fabrik i dag, så den gjorde sit job og vil få sin plads i historien.

– Tak til alle ejerne, som har været en del af den utrolige rejse, afslutter topchefen.

Modellen blev første gang vist frem i 2018 som konceptbilen C Two med fire elmotorer på i alt 1.914 hestekræfter og en tophastighed på 415 km/t.

Artiklen fortsætter efter dette

Den almindelige udgave klarer sprinten fra 0 til 97 km/t på 1,85 sekunder og tilbagelægger de klassiske 402 meter på 9,1 sekunder.

Med lanceringen af Nevera R steg ydelsen til svimlende 2.107 hestekræfter, hvilket skar tiden fra 0 til 97 km/t ned på blot 1,74 sekunder.

Samtidig rammer R-udgaven 200 km/t på 4,38 sekunder, når 300 km/t på 8,66 sekunder og klarer 402 meter på blot 8,23 sekunder.

Satser alt på 8,3-liters V16-motor

Fremover samler koncernen i stedet kræfterne om joint venture-selskabet Bugatti Rimac og hybridmodellen Tourbillon med tre elmotorer samt en 8,3-liters V16-benzinmotor på 1.800 hestekræfter.

Annonce

Derudover satser kroaterne stort på fremtidens bytrafik med den selvkørende robottaxa Verne, som blev præsenteret i 2024 og indledte driften tidligere i år.

Rimac er dog langt fra den eneste bilproducent, der for nylig har bremset et elektrisk prestigeprojekt, da det samme allerede er sket hos Lamborghini.

Italianernes direktør, tyskeren Stephan Winkelmann, kalder produktionen af den ellers planlagte Lanzador for en for dyr hobby.

Mens Ferrari modsat holder fast i produktionen af elbilen Luce, der allerede er udsolgt.

Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er journalist på Boosted.dk. Han er uddannet journalist fra Syddansk Universitet i 2020 og arbejder med nyheder, baggrund og analyser om biler og bilbranchen.

Bjørn bor på Fyn nær Odense og er kendt på redaktionen for sin store viden om bilernes historie. Han er vokset op med en forkærlighed for BMW, men drømmer også om en Audi A8 D3 i lang udgave med W12-motor. I hverdagen kører han – naturligvis – BMW.

Mail: [email protected]
Annoncelink

Spar på din bilforsikring:

Annonce

Altid gratis bilnyheder til dig

Annonce

Annonce for Payback

Annonce
Mandesiden.dk
Annonce

Bilnyheder

Annoncelink
Annonce

Bilbranchen

Annonce

Annonce for Payback

Annonce
Mandesiden.dk

Har du læst?

Annonce
Annoncelink

Tjek din pris - helt gratis: