Annonce:

71-årig smadrede ind i skilte og biler – endte på en mark

En 71-årig kvindelig bilist var mandag eftermiddag indblandet i flere uheld. Hendes kørte tur endte på en mark.

En 71-årig kvinde fra Sorø trak mandag eftermidag en hale af uheld og ødelagte vejskilte efter sin bil. På bare få minutter var kvinden nemlig indblandet i flere færdselsuheld. Det skriver Sydsjællands- og Lolland-Falsters Politi i døgnrapporten.

Det første uheld skete ud for Superbrugens på Norgesvej, hvor den ældre kvinde ramte en anden bil. Men det lod hun sig tilsyneladende ikke påvirke af. I hvert fald fortsatte køreturen. Men ikke ret længe. For et stykke længere nede af samme vej ramte kvinden en anden bilist som holdt for ubetinget vigepligt. Men heller ikke det sammenstød fik kvinden til at standse.

Artiklen fortsætter efter annoncerne:

Artiklen fortsætter her:

“Hun fortsatte til en rasteplads på Skælskørvej, og her blev hun kontaktet af den ene bilist, hun var kørt ind i, og som var fulgt efter hende. Imidlertid satte hun i gang, og så kørte hun fra stedet og ramte den samme bil – denne gang på højre side”, skriver politiet.

Turen stoppede først langt derfra. Nemlig på en mark i Glumsø.

“Den 71-åriges færd standsede i krydset Nyvej/Skelbyvej uden for Glumsø, hvor hun tilsyneladende overså vigepligten og fortsatte lige over Skelbyvej, nedlagde et par skilte og et hegn og standsede ude på marken”, skriver politikredsen.

Politiet fik efterfølgende kontakt til kvinden. Og det skal nu afgøres, om hun heldbredsmæssigt overhovedet er i stand til at køre bil. Men ifølge SN.dk var hun hverken påvirket af stoffer eller alkohol undervejs.

Artiklen fortsætter efter annoncerne:


Artiklen fortsætter her:

Annonce:

Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er uddannet journalist, og så er han webredaktør på Boosted.dk. Han har skrevet professionelt om biler i over 10 år. Har du en god historie eller et forslag til en artikel? Så skriv til bj@boosted.dk
Annonce:

Nyeste artikler

Annonce:

Motorsport

Annonce:
Annonce:

Gratis tjek!

Indtast din nummerplade herunder og se billige bilforsikringer. Det er helt gratis:

Læs også

Husk det nu!

Populære

Skal du med?

Flere populære artikler

Læs også

Altid gratis artikler