Vanvittigt skuffet Jan Magnussen: “Vi havde ikke andet valg”

Jan Magnussen, Anders Fjordbach, Mark Kvamme og resten af holdet bag ParkOne Racing måtte søndag morgen kapitulere fra et udfordrende 24-timersløb på Le Mans.

Annonce

Det gik ikke som ønsket for Jan Magnussen, Anders Fjordbach og Mark Kvamme, som søndag morgen klokken fire måtte kaste håndklædet i ringen og trække sig ud af et udfordrende 24-timersløb på Le Mans.

Trekløveret fra ParkOne Racing og Euro Interpol Competition var ramt af problemer under det benhårde løb, som krævede ekstraordinært mange ofre i form af udgåede biler.

Næsten en tredjedel af det samlede felt af 62 biler havde søndag formiddag givet op efter en løb med tricky vejrforhold, flere safetycars og adskillige gule flag.

Artiklen fortsætter efter annoncen

– Det er virkelig trist for holdet. Men vi havde ikke andet valg end at trække os. Jeg havde et umuligt øjeblik, da regnen pludselig faldt tidligt i løbet, hvor jeg akvaplanede på slicks og ramte muren. Senere i løbet af natten brød det ene forhjulsophæng sammen, da jeg gik på bremsen på vej mod første chikane på Mulsanne.

LÆS OGSÅ: SÅ SKETE DET: Odense forbyder bilister at køre over 30 km/t

– Dér kører man 320 kilometer i timen, så det er ikke et sted, du ønsker at snurre rundt og ramme muren. Jeg fik hjælp til at få bilen på banen igen og kunne køre til pitten, men den var efterhånden så skadet, at det simpelthen ikke var forsvarligt at fortsætte, lyder det fra Jan Magnussen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Udover at stille op til 24-timersløbet for 24. gang i karrieren deltog Jan Magnussenz i supportløbet Road To Le Mans, fjerde afdeling af Michelin Le Mans Cup, sammen med danske GMB Motorsport. Her sikrede danskeren og teamkammeraten Lars Pedersen to sjettepladser.

Foto: PR
Vil du se flere bilnyheder fra Boosted.dk? Tilføj Boosted.dk som foretrukken kilde herunder:
Tilføj som foretrukken kilde på Google
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er journalist på Boosted.dk og har været en del af redaktionen i snart 12 år. Han er uddannet journalist fra Syddansk Universitet i 2020 og arbejder med nyheder, baggrund og analyser om biler og bilbranchen.

Bjørn bor på Fyn nær Odense og er kendt på redaktionen for sin store viden om bilernes historie. Han er vokset op med en forkærlighed for BMW, men drømmer også om en Audi A8 D3 i lang udgave med W12-motor. I hverdagen kører han – naturligvis – BMW.

Mail: [email protected]
Annonceindhold

Nyeste artikler

Annonce


Annonce

Annonce

Nyeste artikler

Annonce

Bilbranchen

Annonce

Annonce for Auto Show

Annonce

Annonce for Klassikermarkedet