Annonce:

Forbuddet mod fossilbilen er en fejl, siger tyskere nu

Mens flere bilproducenter nu vakler i troen på, om deres samlebånd kun skal spytte nye elbiler ud, vil det tyske parti CDU ophæve forbuddet mod nye benzin- og dieselbiler.

Annonce:

Efter en armlægning med Tyskland og flere øvrige medlemslande lykkedes det sidste år EU at forbyde nye diesel- og benzinbiler fra 2035.

Med den undtagelse at syntetiske brændstoffer vil være tilladt. Men nu vil det tyske konservative parti CDU og søsterpartiet CSU have forbuddet rullet helt tilbage.

Det skriver Berliner Zeitung.

I en fælles udtalelse oplyser partierne, at de ønsker at bevare “det forspring Tyskland har, når det kommer til forbrændingsmotoren”. Af samme grund mener partierne, at både benzin- og dieselmotoren skal videreudvikles.

Artiklen fortsætter efter annoncerne:

LÆS OGSÅ: Island indfører særlig skat kun elbil-ejere skal betale

Men det skal ske gennem en teknologineutral tilgang. I den forbindelse vil partierne have igangsat en undersøgelse af fordele og ulemper ved at forholde sig neutralt til teknologi inden for bilindustrien.

– Forbuddet mod forbrændingsmotoren var en forkert beslutning. Det skal vi nu rette op på så hurtigt som muligt.

– Elbiler har problemer med accept fra bilisternes side, og ladeinfrastrukturen er mangelfuld, siger Jens Gieseke, der er forhandlingschef for forslaget i den såkaldte EPP-gruppe i EU-Parlamentet.

Artiklen fortsætter efter annoncerne:

Samme EPP-gruppen går til sommer, når der er valg til Europa-parlamentet, til valg på at få rullet forbuddet mod forbrændingsmotoren tilbage.

Efter flere år med vilde stigninger i salget af elbiler er biltypen sendt kraftigt på retur. Samtidig er flere af de helt store bilproducenter begyndt at tvivle på, om elbilen er det eneste rigtige.

Sent har Ford meldt ud, at man alligevel ikke kun vil sælge elbiler i Europa i 2030. Og fra Mercedes lyder det, at fossil- og elbilerne vil køre et parløb mange år endnu.

Læs flere spændende nyheder fra og om bilernes verden lige her

Annonce:

Besøg vores annoncør:

Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er uddannet journalist og webredaktør på Boosted.dk. Han har skrevet professionelt om biler i over 10 år. Har du en god historie eller et forslag til en artikel? Så skriv til bj@boosted.dk
Annonce:

Nyeste artikler

Annonce:

Motorsport

Annonce:

Populære

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Flere populære artikler

Annonce:

Læs også