Shell lukker 1.000 tankstationer for at satse på lynladere

Inden for de næste to år vil energiselskabet Shell plc. nedlægge 1.000 tankstationer for i stedet at satse på lynladere.

Annonce

Imens bilproducenterne vakler i troen på, om de udelukkende skal producere elbiler, når vi rammer 2030, går energigiganten Shell i strømmens retning.

Sådan helt bogstaveligt talt. Helt konkret forventer Shell at pakke 1.000 tankstationer sammen i løbet af i år og næste år.

Selv oplyser selskabet, at lukningerne vil ske der, hvor efterspørgslen på elbiler er størst. Det mener energigiganten er i Kina og Europa.

Det skriver Yahoo Finance.

Annonce

LÆS OGSÅ: Antallet af elbiler falder i Europa – her er afløseren

– Vi opgraderer vores forhandlernet med øgede lademuligheder og bekvemmeligheder for elbilejere. Det sker som et svar på et skiftende kundebehov, lyder det fra selskabet.

I dag består Shells netværk af ladestandere af godt 54.000 punkter på globalt plan. Det forventer man dog at have øget til 200.000 ladepunkter senest i 2030.

Herhjemme blev der sidste år en smule længere mellem Shells tankstationer, da en aftale med Reitan-gruppen, som står bag 7-Eleven-butikkerne, faldt til jorden.

I alt drejer det sig om 57 Shell-stationer, der skiftede navn. Den sidste af de planlagte nedlukninger af danske Shell-stationer fra den aftale forventes at blive lukket i denne måned. Altså maj måned 2024. Læs mere om det her.

Mens Shell vælger at dreje nøglen flere steder – og altså også i Danmark – vakler bilfabrikkerne som nævnt i troen på, at elbiler er det eneste rigtige.

En langt række bilmærker har brugt det seneste stykke tid på i større eller mindre omfang at fortryde eller så store planer om elbiler.

Artiklen fortsætter efter dette:

Bl.a. blev der så sent som i sidste uge sået tvivl, om hvorvidt kroatiske Rimac nogensinde bygger en elektrisk hyperbil igen. Kunderne er der nemlig ikke, indrømmer direktør Mate Rimac. Læs mere om det her.

I samme uge meddelte Ford, at man alligevel ikke kun vil sælge elbiler på det europæiske kontinent i 2030. Samme holdning har Mercedes iøvrigt.

Læs flere spændende nyheder fra og om bilernes verden lige her!

Annonce
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er journalist på Boosted.dk. Han er uddannet journalist fra Syddansk Universitet i 2020 og arbejder med nyheder, baggrund og analyser om biler og bilbranchen.

Bjørn bor på Fyn nær Odense og er kendt på redaktionen for sin store viden om bilernes historie. Han er vokset op med en forkærlighed for BMW, men drømmer også om en Audi A8 D3 i lang udgave med W12-motor. I hverdagen kører han – naturligvis – BMW.

Mail: [email protected]
Annoncelink

Spar på din bilforsikring:

Annonce

Altid gratis bilnyheder til dig

Annonce

Annonce for Payback

Annonce

Annonce for Klassikermarkedet

Annonce

Bilnyheder

Annoncelink
Annonce

Bilbranchen

Annonce

Annonce for Payback

Annonce

Annonce for Klassikermarkedet

Har du læst?

Annonce
Annoncelink

Tjek din pris - helt gratis: