Tuner bygget Mustang GT500 med kulfiberkrop og 810 hk

Tidligere på året offentliggjorde Classic Recreations, at de arbejde på en helt særlig Mustang-restaurering: Nu er resultatet her.

810 hestekræfter, stor V8’er og moderne teknik pakket ind i klassiske linjer. Det er blot nogle af de overskrifter, man kan hæfte på nyheden om det seneste projekt fra Classic Recreations.

Eller seneste restmod må vi hellere sige. For samtidig med at bilen er restaureret, er den ført up to date, som man vil sige på moderne dansk.

Karosseriet er holdt i kulfiber, derfor vejer bilen hele 270 kilo mindre end den originale GT500. Hvilket blot gør arbejdet den store Coyote-V8 mellem forhjulene endnu nemmere.


LÆS OGSÅ: Ung knægt uden kørekort knaldet med 176 km/t i nødsporet!

Den sender i øvrigt samtlige af sine kræfter direkte i baghjulene via en sekstrins manuel gearkasse. I mens Wilwood-komponenter sørger for, at farten kan tages ud af bilen igen.

Interesseret? Så skal du skynde dig at finde minimum 298.000 dollars frem – det er lige knap 1,9 millioner danske kroner – det er nemlig prisen for én af de blot 25 biler, som Classic Recreations efter planen bygger.

Ford-tunerne fra Shelby er ikke involveret i projektet, men har givet tilladelse til samlingen af de 25 biler. Shelby vil desuden stå for salget af bilerne fra deres fabriksfaciliteter i Las Vegas.

Klik ‘NÆSTE SIDE’ for at bladre i billederne af den vilde Mustang.


Reklame: