En række bilmærker – herunder Ford, Toyota og Volkswagen støtter nu op om den amerikanske regerings ønske, der går på at slække en række emissionskrav.
USA’s regering mener, at bilmærkerne skal have lov til at udlede mere og i hvert fald på papiret bygge nye biler med ringere brændstoføkonomi.
Ikke overraskende er en række af verdens største bilproducenter enig i det synspunkt.
En række bilmærker – herunder General Motors, Toyota, Volkswagen og flere andre store bilproducenter – støtter derfor den amerikanske, føderale regerings slagsmål mod flere delstater.
Stater som New York og Californien har i flere år ønsket at stramme emissionsreglerne så meget, at det i 2035 de facto bliver umuligt at sælge nye personbiler med forbrændingsmotorer.
Men det vil Trump-regeringen ikke finde sig i.
Og den holdning møder ifølge Reuters nu opbakning fra flere større amerikanske såvel som udenlandske bilmærker.
I oktober måned meddelte det amerikanske transportministerium, at man er ved at lægge sidste hånd på en række reviderede krav til bilindustrien.
De nye regler er en række lempelser af allerede gældende krav til bl.a. brændstoføkonomi.
Som det er i dag, skal bilmærkerne have modelprogrammer med biler, der i snit kører 21,4 kilometer literen.
Den føderale regering vil sænke den grænse til 14,84 kilometer literen.
De 21,4 kilometer på en liter brændstof blev vedtaget af den tidligere Demokrat-regering med Joe Binden i spidsen.
– Bilproducenter har brug for forudsigelighed og stabilitet i standarder, lød mandag i denne uge fra gruppen af bilmærker i et brev til den føderale appeldomstol i USA.
Hvis Biden-standarden for brændstoføkonomi får lov til stå, mener bilmærkerne , at det ‘vil påvirke deres forretning’. ‘
Omvendt mener delstaterne, at Trump-regeringen fuldstændig ignorere tilstedeværelse af elbiler med det nye lovforslag.
Beregninger fra en række miljøorganistationer viser, at den amerikanske regeringens forslag vil hæve brændstof-forbruget med 4,5 procent inden 2050.
Det svarer til 458 milliarder liter brændstof.
