Tysk bilgigant kan knap tjene penge – 50 procent af overskuddet er væk

En voldsom nedtur i Kina har barberet halvtreds procent af Mercedes’ overskud på personbilerne væk. Kvartalsregnskabet er i lighed med forholdene hos flere konkurrenter blodrødt.

Annonce

Det seneste kvartalsregnskab afslører, at Mercedes’ overskud på personbiler er under hårdt pres efter svigtende salg i Kina og en endnu hårdere konkurrence.

Ifølge Mercedes’ seneste regnskab er indtjeningen på personbilerne skruet ned med 51 procent fra 8,5 milliarder kroner til blot 4,2 milliarder kroner.

Samtidig kollapsede den justerede driftsmargin fra 4,8 procent til bundskraberen 2,5 procent i perioden.

Det betyder i praksis, at Mercedes nu kun tjener sølle 2,50 kroner i driftsoverskud for hver gang, der langes biler over disken for 100 kroner.

Annonce

Hård konkurrence i Kina tvinger Mercedes til at nedjustere

Det dramatiske fald skyldes primært en benhård priskrig på det afgørende kinesiske marked, ufordelagtige valutakurser og massive udviklingsomkostninger til nye platforme.

Nedturen tvinger nu bilgiganten til at skære i sine officielle forventninger til hele 2026, hvor driftsmarginen for personbiler nedjusteres til blot to til tre procent.

Tidligere stillede ledelsen investorerne i udsigt, at overskudsgraden ville lande på mellem tre og fem procent for året.

Et enkelt lyspunkt gemmer sig dog i salgstallene, da leveringen af rene elbiler voksede med hele 61 procent i kvartalet, selvom det endnu ikke kan rette op på bundlinjen.

– Markedsforholdene er blevet endnu mere udfordrende i løbet af året, især i Kina, konstaterer administrerende direktør Ola Källenius i regnskabet.

Den tyske bilindustri bløder milliarder i 2026

Ser man på hele Mercedes-Benz-koncernen, holdt det samlede driftsresultat sig dog i plus med knap 13,2 milliarder kroner, hjulpet af varebiler og finansielle aktiviteter.

Mercedes er langt fra de eneste, der har svært ved at lave penge i det nuværende marked.

Artiklen fortsætter efter dette:

I denne uge meddelte både Volkswagen og Stellantis, at pengene fosser ud af kassen.

Begge bilkoncerner skal tælle deres tab i milliarder henover de seneste tre måneder. Alene hos Volkswagen mangler der 43 milliarder kroner.

Annonce
Trine Olsen
Trine Olsen
Trine er 43 år og er uddannet i kulturjournalistik og kommunikation fra Københavns Universitet. Hun har skrevet om politik, kultur og biler siden 2010.

Til dagligt kører hun en Mercedes GLA, men hun drømmer i smug om at eje en gammel Porsche 911 fra 70'erne.

Mail: [email protected]
Annoncelink

Spar på din bilforsikring:

Annonce

Altid gratis bilnyheder til dig

Annonce

Annonce for Payback

Annonce

Annonce for Klassikermarkedet

Annonce

Bilnyheder

Annoncelink
Annonce

Bilbranchen

Annonce

Annonce for Payback

Annonce

Annonce for Klassikermarkedet

Har du læst?

Annonce