Synsmand hævder at have knust myte om elbiler

Elbiler er dyrere. Både at købe og reparere på. Men en sammenligning fra en tysk synskæde går direkte imod en amerikansk, når det kommer til forskellen.

Annonce

Der er ingen tvivl om, at elbiler er både dyrere i indkøb og reparation. Men hvor meget dyrere kommer an på, hvordan man vender og drejer tallene.

Ifølge den tyske synskæde Dekra, som også er til stede i Danmark, bliver der i andre undersøgelser overdrevet, når det kommer til prisforskellen på skadede el- og fossilbiler. I hvert fald når tyskerne sammenligner med deres egne tal.

Det skriver synsvirksomheden i en pressemeddelelse.

Dekra hævder at have spurgt helt almindelige tyskere med elbiler til næsten 200.000 skadesanmeldelser. Og ja – elbilerne er dyrere at reparere på end andre biler. Det er bare ikke så dyrt, som andre undersøgelser hævder, siger Dekra.

Annonce

LÆS OGSÅ: Sker 1. januar 2025 – nu skal alle biler gennem dette syn

Afvisningen – eller aflivningen af myten om man vil – begrunder synsvirksomheden med, at elbilerne er væsentligt yngre end både benzin- og dieselbiler, når de kommer ud for en skade.

Derfor vil Dekra også kun sammenligne biler, der er højest tre år gamle, med hinanden. Og det uanset om bilerne kører på diesel, benzin eller strøm. For så er forskellen ‘kun’ 10 procent.

En anden årsag til, at elbilen koster mere at reparere på, siger Dekra, hænger sammen med lange ventetider og dårlige muligheder for i det hele taget at reparere på bilerne.

– Hvis en kofanger skal udskiftes, spiller brændstoftypen ikke en afgørende rolle. Men hvis batteriet på elbilen er beskadiget, har det naturligvis en alvorlig indflydelse på reparationsarbejdet, siger Bernd Grüninger fra Dekra.

Dekra nævner dog ikke med et ord, at der også findes elbiler, som er markant ældre end tre år. De ældste Tesla Model S er ved at være 12 år gamle, hvis man tager udgangspunkt i modelåret.

Læs flere spændende nyheder fra og om bilernes verden lige her!

Annonce
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er journalist på Boosted.dk. Han er uddannet journalist fra Syddansk Universitet i 2020 og arbejder med nyheder, baggrund og analyser om biler og bilbranchen.

Bjørn bor på Fyn nær Odense og er kendt på redaktionen for sin store viden om bilernes historie. Han er vokset op med en forkærlighed for BMW, men drømmer også om en Audi A8 D3 i lang udgave med W12-motor. I hverdagen kører han – naturligvis – BMW.

Mail: [email protected]
Annoncelink

Spar på din bilforsikring:

Annonce

Altid gratis bilnyheder til dig

Annonce

Annonce for Payback

Annonce

Annonce for Klassikermarkedet

Annonce

Bilnyheder

Annoncelink
Annonce

Bilbranchen

Annonce

Annonce for Payback

Annonce

Annonce for Klassikermarkedet

Har du læst?

Annonce