Annonce:

Samuels Ascona har vundet verdens ypperste Opel-pris

50 priser og snyd med kategorierne
Hvad stiller man op, når en bil bliver ved med at vinde, og de andre deltagere begynder at kede sig?

Eksemplet er måske sat lidt på spidsen, men Samuels Ascona har vundet så mange priser, og til særligt ét udenlandsk Opeltræf, blev arrangørerne så irriterede over, at Samuel og hans danske Opel-venner hvert år snuppede priserne, at arrangørerne oprettede en kategori for sig, kaldet ‘danskerkategorien’. Så nu kan Samuel og hans danske venner bare “lege for sig selv” i den kategori uden at “forstyrre” de andre biler til træffet.

Artiklen fortsætter efter annoncerne:

Artiklen fortsætter her:
Foto: DBA Guide

– Jeg synes, det er sjovt at nørkle med biler. Men selvom jeg har lavet den her Opel Ascona til en brugbar showbil, ved jeg godt, at den ikke kommer til at vinde priser for årets styling, for jeg går op i at holde bilen i sin originale form og ikke lave for meget om, fortæller Samuel, hvis bil kun har kørt 5.000 km. siden 2011.

Et hjerte, der banker for Opel
‘Vi kører da lige herind og hører, hvad han skal have for reservedelene’.

Sådan en sætning var ikke unormal for Samuel at høre i sin barndom. Faren var nemlig glad for Opel, og når han tilfældigt så en gammel, træt og slidt Opel stå mere eller mindre opgivet på gårdene, der lå tæt på hjemmet, var faren ikke bleg for at køre ind på gårdspladsen, banke på og høre, hvad ejeren skulle have for, at han slæbte bilen med sig hjem.

– Vi brugte bilens reservedele til at sætte andre biler i stand. Jeg er derfor hele min barndom vokset op med at istandsætte biler, fortæller Samuel.

Artiklen fortsætter efter annoncerne:


Artiklen fortsætter her:

Han har ikke kun hænderne skruet godt på, når det gælder motor og benzin. Også det store hus, han bor i, er totalrenoveret fra top til tå, og det hele har Samuel selv gjort i samarbejde med sin daværende kone.

Samuel har også selv bygget hulen til sine børn, som kan findes ude i haven, oppe i træet, og selv lamperne, ude i garagen, har han stået for. Lamperne er lavet ud af gamle olietønder.

– Nærmest alt i den garage er noget, jeg har bygget selv, griner Samuel.

Læs mere efter annoncerne:

9 UD AF 10 SPARER 3.000 KR. PÅ DERES BILFORSIKRING

Gør som 800.000 andre! Indtast din nummerplade og få overblik på 30 sekunder - gratis:


Læs mere herunder:

Instagram-kontoen gik amok
21.000 følgere har Samuel på sin Instagram. Men disse følgere har han altså ikke fået, fordi han går op i at lave unikt content hver dag. Følgerne fik han over en kortere periode, og de søgte mod hans profil, fordi Samuel på det social medie vidste billeder og videoer af sin nyeste opfindelse.

Foto: DBA Guide

En bil, der er svær at beskrive, fordi den i sandhed er det, man indenfor dyreverdenen kalder for et gadekryds. Bilens førerhus er fra en LT35, mens chassiet er leveret af en gammel, International 1200c pickup. Motoren er taget fra en gammel gravmaskine. Den er fritstående og cummins 5,9 12v, dieseltankene er synlige og ligner mest af alt fendere, man kender fra en båd.

Foto: DBA Guide

Nu hvor Opel Ascona’en står færdig, er det LT35’eren, Samuel har kastet sin tid og sit fokus på, og bilen er ved at være færdig og godkendt til at få plader på igennem Autoconsult. Men det betyder ikke, den kommer til salg lige foreløbig.

– Jeg nyder at køre i de biler, jeg har lavet. For mig er det lige så sjovt at nyde bilen, når den står færdig, som at bruge tid på at bygge den, fortæller Samuel til DBA Guide.

Foto: DBA Guide


Annonce:

Annonce:


Annonce:

Nyeste artikler

Annonce:

Motorsport

Annonce:
Annonce:

Gratis tjek!

Indtast din nummerplade herunder og se billige bilforsikringer. Det er helt gratis:

Læs også

Husk det nu!

Populære

Skal du med?

Flere populære artikler

Læs også

Altid gratis artikler