Rygte: BMW gør klar til en ny M5 Touring

BMW har aldrig haft to performance-touringer på programmet. I hvert fald ikke samtidig. Men i 2024 kommer det til at ske, siger rygtet.

Annonce

Vi ved, at BMW M3 Touring er en realitet. Men ifølge BMWBlog har M-afdelingen endnu en power-stationcar i støbeskeen. Siden citerer, hvad de kalder en troværdig kilde, som mener at vide, at BMW i 2024 er klar med en M5 Touring.

Sker det, vil det i så fald være tredje gang i M-afdelingens 50-årige historie, at det sker. Først gang var en ganske kort fornøjelse med E34 M5. Her var touringen på programmet mellem 1988 og 1996. Der skulle gå næsten ti år og en modelgeneration, før tyskerne havde en M-touring på programmet igen.

Der har kun været tre – indtil nu!
Til gengæld lød den som datidens Formel 1-racere, fordi E61’eren havde en fem-liters V10-motor. Bilen forsvandt sammen med E6x-generationen ud af programmet igen i 2011. Men spol tretten år og to modelgenerationer frem og den skulle være god nok.

M5 Touring vender tilbage! BMW skulle eftersigende allerede have en intern fabrikskode klar – nemlig G99. Og det er også noget, amerikanerne får glæde af. Det selvom de faktisk på den anden side Atlanten bliver snydt for M3 Touring. Måske er M5’eren en slags plaster på såret – hvem ved?

Annonce

Drivlinje fra monster-SUV
BMWBlogs kilder hævder, at den nye M5 Touring vil bruge samme S68-motor som mærkets nye SUV, XM, der ruller ud på vejene før slutningen af året. Og er du ikke helt inde i BMW-lingo, betyder det sådan set ‘bare’ en 4,4-liters V8-motor med dobbelte turboer. For at være lidt god mod miljøet – og leve op til stadigt strengere emissionskrav – får M5’eren for første gang i modelhistorien desuden hybridhjælp.

Ikke at det dog gør noget. For det vil skubbe ydelsen ‘et godt stykke over’ 600 hestekræfter, hævder sitet. Hvilket den ‘almindelige’ XM faktisk allerede har. En endnu mere potent udgave med 750 hestekræfter og 1.000 Nm bliver på et senere tidspunkt en del af XM-programmet – og måske også M5?

Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er journalist på Boosted.dk. Han er uddannet journalist fra Syddansk Universitet i 2020 og arbejder med nyheder, baggrund og analyser om biler og bilbranchen.

Bjørn bor på Fyn nær Odense og er kendt på redaktionen for sin store viden om bilernes historie. Han er vokset op med en forkærlighed for BMW, men drømmer også om en Audi A8 D3 i lang udgave med W12-motor. I hverdagen kører han – naturligvis – BMW.

Mail: [email protected]
Annoncelink

Spar på din bilforsikring:

Annonce

Altid gratis bilnyheder til dig

Annonce

Annonce for Payback

Annonce
Mandesiden.dk
Annonce

Bilnyheder

Annoncelink
Annonce

Bilbranchen

Annonce

Annonce for Payback

Annonce
Mandesiden.dk

Har du læst?

Annonce
Annoncelink

Tjek din pris - helt gratis: