Ny Porsche 911 koster 7,5 mio kr. UDEN afgift

Porsche har løftet sløret for en ny 911. Endnu en. Men der skal kun bygges 77, og det bliver en uhyggeligt dyr omgang.

Annonce

Porsche har løftet sløret for en ny 911. 911 GT3 R Rennsport hedder den. Født som det rene banebils-alternativ til 911 GT3 R er den nye tysker noget af en omgang.

Sådan helt bogstavelig talt. For prisen begynder fra lige over 1 million euro. Eller godt 7,5 millioner danske kroner.

Og det er før, staten har lagt registreringsafgift, moms og andet djævelskab oveni i prisen. Til gengæld deler den nye GT3 R Rennsport kun meget lidt med de ‘almindelige’ 911’ere.

Eksempelvis er det kun frontklappen og taget, der går igen på gadebilen. Alle andre karosseridele er helt nye.

Annonce

LÆS OGSÅ: Professorer vil have nyt forbud: “Ingen bil må kunne køre over 40 km/t i Danmark”

Det gælder også de 18″ BBS-fælge, som om fælgfirmaet netop er gået konkurs. Læs mere om det her.

Motormæssigt har vi at gøre med en sekscylindret bokser, som vi kender fra 911-rækkerne. Den 4,2-liters benziner, der også kan køre på syntetisk brændstof, yder hele 620 hestekræfter og skriger sig hele vejen gennem 9.400 omdrejninger.

Til sammenligning skal du helt op i en 911 Turbo S for at få flere hestekræfter i det gadegodkendte alternativ.

Mærket fra Zuffenhausen fortæller i øvrigt, at den nye GT3 R Rennsport kan leveres med flere forskellige udstødningssystemer.

På den måde lever bilen op til selv de strengere støjkrav på baner rundt omkring i verden. Et sekstrins sekventielt gearskifte og baghjulstræk er dog standard.

Artiklen fortsætter efter dette:

Annonce

Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er journalist på Boosted.dk. Han er uddannet journalist fra Syddansk Universitet i 2020 og arbejder med nyheder, baggrund og analyser om biler og bilbranchen.

Bjørn bor på Fyn nær Odense og er kendt på redaktionen for sin store viden om bilernes historie. Han er vokset op med en forkærlighed for BMW, men drømmer også om en Audi A8 D3 i lang udgave med W12-motor. I hverdagen kører han – naturligvis – BMW.

Mail: [email protected]
Annoncelink

Spar på din bilforsikring:

Annonce

Altid gratis bilnyheder til dig

Annonce

Annonce for Payback

Annonce
Mandesiden.dk
Annonce

Bilnyheder

Annoncelink
Annonce

Bilbranchen

Annonce

Annonce for Payback

Annonce
Mandesiden.dk

Har du læst?

Annonce
Annoncelink

Tjek din pris - helt gratis: