Mountunes VW Golf R har 360 hk

Hvis du ikke kan vente på Golf 8 R – så er Mountunes Golf 7 R et hidsigt alternativ

Moutune er mest kendt for hurtige Ford-biler, nu har de engelske tuner dog kastet noget kærlighed efter VAG-koncernen.

Nærmere bestemt har man fået en Volkswagen Golf R til at yde potente 360 hestekræfter. Det er 50 mere end de oprindelige 310 hypper.

Mountune kalder deres nye VAG-afdeling ‘m52’, da man er gået sammen med fælgefabrikanten fifteen52. En kombination der allerede nu ser lovende ud. De mange hestekræfter er hentet med tunerfolkenes Stage 1-opgradering.

LÆS OGSÅ: En dansker har købt den sidste Saab nogensinde

Det betyder, at det faktisk er billigt at hente de ekstra hypper. Eller ok, billigt er selvfølgelig et relativt begreb. Ikke desto mindre er der tale om en omprogrammering af motorstyringen til en pris på 795 pund. Eller 6.951 kroner. Det skal holdes sammen med en rekalibering af DSG-gearkassen. Det er med i prisen.

Også launch control-funktionen er fintunet, hvilket bringer tiden fra 0 til 96 km/t ned på bare 3,7 sekunder.

Andre opgradering som større bremser, undervogn og fælge er allerede en del af det, Mountune kan tilbyde Golf 7 R-ejere. Mere kommer til i det nye år, lyder løftet.

Klik frem og tilbage på pilene