Læserbil: Golf GTI – Den perfekte kombiwagen

Tekst og foto: Martin "Pyramiden" Poorhamidi. - VW Golf V GTI – årgang 2006 – HGP Stage 5 turbokit – Kleemann TS-6-fælge

Thomas er en af de meget få danske bilbyggere, der har formået at kombinere luftundervogn og seriøs styling med omgangstider på under 9 min. på Nürburgring!

NB: Hey! Artiklen, du nu skal til at læse, blev første gang trykt i Boosted Magazine nr.5 – det var forsidehistorien i juni 2014.

Hvilken bil var din første? I de flestes tilfælde var det en eller anden gammel slæde, som var til at forsikre og billig i indkøb, det gælder også for os. Men Thomas fra Sjølund, som ligger cirka 10 km syd for Kolding, havde helt andre planer, da han fik kørekort.

  – Jeg havde sparet sammen i lang tid og knoklet som en gal på forskellige jobs. Jeg ville nemlig ikke have en gammel bil, da jeg har mit liv for kært til de gamle kasser uden nogen form for sikkerhedsudstyr, fortæller Thomas.


  Det gik hurtigt op for os, at Thomas ikke er som alle andre, han søger nemlig de ting, som er anderledes. Derfor faldt bilvalget på en helt original Golf V GTI fra 2006, og det var en halvdyr førstegangsbil i 2010. Bilen blev hentet hjem og så startede det hele.

Klik ‘NÆSTE SIDE’ for at læse videre


Reklame: