Her er et smugkig på verdens hurtigste SUV – Lister Stealth

Foruden kigget er lyden af den 5-liters V8 med kompressor her også

For snart to år siden sagde de engelske tuner fra Lister, at de arbejdede på det, der skulle blive verdens hurtigste SUV.

Og det gør de stadig – altså arbejder. Men nu er der kommet lidt flere beviser i form af billeder og måske allervigtigst – lyd.

Basisbilen er en Jaguar F-Pace med den fem-liters kompressor-V8’er, som englænderne i forvejen er kendt for at gøre det onde ved eksempelvis F-Type SVR.


LÆS OGSÅ: Gal hollænder kører over 300 km/t i Supra med 1.239 hk

Tilbage til F-Pace. Det er ikke meget, vi ved om den. Bortset fra at den får 675 hestekræfter, hvilket er 125 hypper mere end fabriksbilen.

Det gør F-Pace’n fra Lister i stand til at ramme 96 km/t fra 0 på bare 3.5 sekunder og spurte til en tophastighed over 322 kilometer i timen.

Ikke engang VAG-koncernens prestigeprojekt af en SUV Lamborghini Urus kan følge med der. Den fire-liters biturbo-V8 taber pust et mulehår før – nemlig ved 305 kilometer i timen.

Ond, ond vogn. Desværre bygger Lister kun 250 eksemplarer.

Klik ‘NÆSTE SIDE’ for at bladre mellem billeder og video af bilen herunder


Reklame: