Ejerne klager – ny Volvo EX30 er fyldt med fejl

Ejerne af Volvos helt nye elbil, EX30, klager nu så meget over den, at man skulle tro, bilen var en fejlkonstruktion på fire hjul.

Annonce

Boosted har før skrevet om Volvo EX30-ejeren Martin, der er nødt til at snyde sin bil bare for at få den til at holde op med at melde fejl. Men han er ikke den eneste, der har et problem med den nye kineser.

Noget tyder nemlig på, at Volvo har sendt den lille, elektriske SUV alt for hurtigt ud på vejene. Bilen får ellers ros af både journalister og ejere for den generelle hardware. Men det ser helt anderledes ud med software-delen.

I adskillige forummer udveksler frustrerede EX30-ejere erfaringer med bilen, som er plaget af et hav af fejl. Den mest almindelige fejl ser dog ud til at være forbindelsen til internettet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Hvis ikke forbindelsen er dårlig, oplever mange bilister, at bilen overhovedet ikke kan koble sig på internettet. Og det sætter mange af bilens øvrige funktioner helt ud af spillet.

LÆS OGSÅ: Ladas første nye bil i årevis er en gammel Dacia

Men der er også store problemer med Bluetooth-forbindelsen, radioer, der slukker, når bilen bremser, og hidsige assistentsystemer, der smider om sig med advarsler, når de absolut ikke skal være der.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Selv bilens ur viser et forkert klokkeslæt, og bilens indbyggede infotainment-skærm har det med at falde tilbage eller helt starte op i en såkaldt ‘test-indstilling’.

Ejerne kan, når det sker, ikke se andet end et prøvebillede på skærmen, som i øvrigt er ubrugelig ellers. Volvo hævder, at de problemer, ejerne oplever, kan løses med en opdatering. De biler, som ikke kan kobles på internettet, er ejerne dog nødt til at køre forbi et værksted.

– De oplevede problemer løses løbende med softwareopdateringer trådløst. De, der ønsker det, kan i stedet få opdateringerne installeret på deres Volvo-værksted, siger Volvo Cars’ pressechef i Sverige Magnus Holst til Carup.

Herhjemme er Volvo EX30 i hvert fald slagsmæssigt kommet godt fra start. Den lille kineser er ifølge tal fra De Danske Bilimportører den 8. mest populære bil herhjemme i øjeblikket.

Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er journalist på Boosted.dk og har været en del af redaktionen i snart 12 år. Han er uddannet journalist fra Syddansk Universitet i 2020 og arbejder med nyheder, baggrund og analyser om biler og bilbranchen.

Bjørn bor på Fyn nær Odense og er kendt på redaktionen for sin store viden om bilernes historie. Han er vokset op med en forkærlighed for BMW, men drømmer også om en Audi A8 D3 i lang udgave med W12-motor. I hverdagen kører han – naturligvis – BMW.

Mail: [email protected]
Annonceindhold

Nyeste artikler

Annonce


Annonce

Annonce

Nyeste artikler

Annonce

Bilbranchen

Annonce

Annonce for TurboDK Shop

Annonce

Annonce for Klassikermarkedet