Amerikanske General Motors har uden at få lov solgt kundernes data fra en række biler videre til tredjepart-virksomheder. Det koster nu bilgiganten 1,3 milliarder kroner i et forlig.
Data fra biler er big business, men nu bliver det af alle de forkerte grunde dyrt for General Motors.
Den amerikanske bilgigant har indgået et forlig, der betyder, at ledelsen skal aflevere 1,4 milliarder kroner kroner i bøde for at undgå et langvarigt tovtrækkeri med det amerikanske justitsministerium.
Pengene er bod for General Motors praksis, der betød, at bilgiganten mellem 2016 og 2024 solgte kunders data videre uden samtykke.
I en udtalelse til Reuters siger GM, at man umiddelbart før for forliget med den amerikanske stat har strammet op på, hvordan man behandler persondata om sine kunder.
Ifølge justitsministeren i delstaten Washington Nick Brown blev ganske mange GM-kunder helt uden at vide det tilmeldt GM’s såkaldte OnStar-service, og det var informationer fra den tjeneste, som bilkoncernen solgte videre uden at have fået lov.
Desuden er det kommet frem, at GM gav sine ansatte ‘store bonusordninger’ for at skrive kunder op til netop OnStar-tjenesten.
Desuden fortalte GM 370.000 kunder, at de ikke var tilmeldt OnStar, selvom det var tilfældet. Desuden fik de 370.000 bilister besked på, at deres data rent faktisk ville blive solgt.
Da GM senere smed bilisterne ud af OnStar-tjenesten uden varsel, beholdt blandt andet forsikringsselskaber data indsamlet fra bilerne.
OnStar der blandt andet er en navigationstjeneste findes i en lang række GM-modeller. Men det er ikke længere tilfældet i Danmark.
Da Opel i 2017 blev solgt til den dengang franske PSA-koncern, lukkede GM sin forretning i Danmark. Dermed forsvandt OnStar også i flere danske biler.
Højesteret sagde senere god for, at Opel lukkede for tjenesten, selvom flere Opel-ejere havde betalt for opkoblingen.
