Annonce:

Ladas første nye bil i årevis er en gammel Dacia

Lada siger, det er en ny bil. Men mærket, som Renault slap kontrollen med i 2022, har baseret Iskra på gammel fransk-rumænsk teknik.

Annonce:

Lada påstår, at sedanen Iskra er helt ny. Men det er løgn.

Bilen er i stedet baseret på gammel teknik, som Renault/Dacia allerede benyttede sig af, da fabrikken var under fransk kontrol.

Det ændrer dog ikke på, at Lada ikke har fået teknisk hjælp, input eller råd fra Renault under ‘udviklingen’ af Iskra. Men slægtsskabet med de tidligere ejere kan russermærket ikke benægte.

Faktisk ligner Lada Iskra mest af alt det, den er. Nemlig en Dacia Logan. Russerne påstår dog, at de har hældt mere end 400 ‘lokalt fremstillede’ dele i den ‘nye bil’.

Artiklen fortsætter efter annoncerne:

LÆS OGSÅ: Direktør græd – lukket bilfabrik tømt for dele

Selvom Lada formentlig aldrig vil indrømme det under det nye russiske ejerskab, er det tydeligt, at Iskra er baseret på CMF-B-platformen, som mærket i forvejen har bygget biler på. Altså fordi Renault, Nissan og Dacia gjorde præcis det samme først.

Ladas nye ledelse hævder desuden, at man har kunnet udvikle ‘den nye’ bil for 258 millioner dollar. Det svarer til 1,7 milliarder kroner. Det er mange penge. Men tilsyneladende ikke penge nok.

For Lada har ikke haft råd til andet end at fortsætte med Renaults velkendte 1,6-liters benzinmotor, der yder 90 hestekræfter. Det hele er koblet til en femtrins manuel gearkasse.

Artiklen fortsætter efter annoncerne:

Senere kommer en udgave med 105 hestekræfter fra samme 1,6-liters motor på markedet. Den vil, siger russerne, have forhjulstræk, seks manuelle gear eller et automatgear.

Produktionen er planlagt, så den begynder i 2025 på Ladas Togliatti-fabrik, der åbnede helt tilbage i 1966. Prisen vil russerne dog ikke ud med endnu.

Ladas første nye bil i årevis er en gammel Dacia
Credit: Lada

Læs flere spændende nyheder fra og om bilernes verden lige her!


Besøg vores annoncør:

Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er uddannet journalist og webredaktør på Boosted.dk. Han har skrevet professionelt om biler i over 10 år. Har du en god historie eller et forslag til en artikel? Så skriv til bj@boosted.dk
Annonce:

Nyeste artikler

Annonce:

Motorsport

Annonce:

Populære

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Flere populære artikler

Annonce:

Læs også