Det kan godt være, importørerne står i kø, for at byde Xiaomis biler velkommen til Danmark. Men hjemme i Kina taber techgiganten en formue på hver bil.
Det koster techgiganten Xiaomi en formue at være en del af bilindustrien.
Det afslører koncernens seneste regnskab.
Ifølge Xiaomis officielle regnskaber, som CarNewsChina har kigget nærmere på, har bilafdelingen alene en omsætning på mere end 2,9 milliarder dollar i første kvartal af 2026.
Men selvom det både ligner og lyder som mange penge, skal det sammenholdes med bundlinjen. Og her trækker det for alvor ned. For driftunderskudet nærmer sig en halv milliard dollar.
Helt specifikt er der et tab på 457 millioner dollar i driften. Det svar til, at Xiaomi sætter 36.000 kroner til på hver eneste bil, der forlader samlebåndet.
Og selvom salget af biler stiger, afslører kvartalregnskabet, at Xiaomi kører med negativ bruttomargin på hver eneste bil, mærket kan sælge. Årsagen er omvendt heller ikke til at tage fejl af.
I hvert fald i Kina hvor techgiganten sælger bilerne til en pris, der slet ikke kan dække udviklings- og produktionsomkostningerne. I øjeblikket koster en ny Xiaomi 220.000 kroner i Kina.
En pris, der næppe kan lade sig gøre herhjemme. Alligevel mener den danske brancheanalytiker Rene Tønder, at de danske bilimportører på det nærmeste står i kø for at byde mærket velkommen hertil.
Det seneste nye på den front er, at Xiaomi sigter efter en europæisk lancering i 2027. Om Danmark er blandt de første europæiske lande, bilerne så at sige lander i, melder historien dog ikke noget om.
En række spionbilleder har dog afsløret, at Xiaomi allerede tester bilerne på de europæiske veje. Blandt andet den tyske autobahn.
Bilerne, der blev testet i øjeblikket, er eksemplarer af Xiaomi SU7, som kineserne forestiller sig kan konkurrere med Porsche Taycan. Bare til langt færre penge.


