Renault har bygget alt fra små folkevogne til vilde rallybiler. Nu har franskmændene hentet nogle af de mest kendte modeller frem fra gemmerne og gjort dem elektriske.
En lille Clio foran rækkehuset, en rummelig Scenic på vej til sommerhus eller en ny Renault 5 på ladestanderen. I årtier har Renault været en del af det danske gadebillede, men historien om det franske mærke begyndte længe før både elbiler og familiebiler med moderne sikkerhedsudstyr.
Rødderne går tilbage til Paris i slutningen af 1800-tallet, hvor en ung Louis Renault byggede en lille bil og satte kursen op ad en stejl bakke. Siden voksede familievirksomheden til en af Europas store bilproducenter.
I dag er Clio fortsat den mest udbredte model fra mærket i den danske bilpark. Blandt de nye biler har en gammel kending imidlertid fået nyt liv: Den elektriske Renault 5 er blevet en af danskernes favoritter.
Den første bil og brødrene Renault
Juleaften 1898 satte Louis Renault sig bag rattet i sin lille, hjemmebyggede Voiturette og kørte op ad den stejle Rue Lepic på Montmartre i Paris. Bilen klarede bakken, og historien fortæller, at turen vakte interesse blandt de fremmødte.
Året efter etablerede Louis virksomheden sammen med sine brødre Marcel og Fernand. Den unge konstruktør tog sig især af teknikken, mens brødrene hjalp med at drive forretningen.
De tidlige biler var små og lette, men ambitionerne voksede hurtigt. Allerede i mærkets første år blev motorsport en måde at vise, hvad bilerne kunne. Det var dog en farlig sport: Marcel Renault mistede livet efter en ulykke under løbet mellem Paris og Madrid i 1903.
Fabrikken byggede efterhånden langt mere end personbiler. Under Første Verdenskrig omfattede produktionen blandt andet lastbiler, ambulancer og kampvogne. Mærket var blevet en vigtig del af fransk industri.
Krigen ændrede Renault for altid
Anden Verdenskrig blev et mørkt kapitel. Fabrikkerne producerede under den tyske besættelse, og Louis Renault blev efter befrielsen tilbageholdt på grund af anklager om samarbejde med besættelsesmagten. Han døde i 1944, før sagen blev afgjort ved en retssag.
Virksomheden blev nationaliseret i 1945 og fik navnet Régie Nationale des Usines Renault. Herefter fik den franske stat en central rolle i udviklingen af mærket.
En af efterkrigstidens vigtigste biler var 4CV. Den lille, rundede model havde motoren bagi og blev præsenteret i 1946. Den gav mange franske familier mulighed for at købe bil, og dens succes var med til at sætte fabrikken på hjul igen.
Siden fulgte Dauphine, som også havde motoren bagi. I 1960’erne ændrede mærket dog opskriften med en bil, der skulle blive en af de store franske klassikere.
Renault 4 og 5
Renault 4 kom i 1961. Den var enkel, havde forhjulstræk og en stor bagklap, og den kunne bruges til lidt af hvert: familieture, indkøb og arbejde på landet.
Med sit høje tag og praktiske kabine var 4’eren ikke bygget for at vinde skønhedskonkurrencer. Til gengæld blev den en del af hverdagen for millioner af bilister – også i Danmark.
I 1972 fulgte Renault 5. Den var mindre og mere moderne i udtrykket, og de store kofangere af plast var med til at give bilen et særligt ansigt. Den kompakte størrelse gjorde den desuden velegnet til byerne.
Der kom dog også en 5’er med helt andre ambitioner. Renault 5 Turbo fik bredere skærme og motoren placeret bag forsæderne. Her var der betydeligt længere fra almindelig indkøbstur til rallybane.
At både 4 og 5 mange år senere skulle genopstå som elbiler, ville næppe have været let at forestille sig for deres første ejere.
De franske biler fandt også vej til Danmark
Renault har været til stede på det danske bilmarked i mange årtier. Danske forhandlere solgte mærkets biler i 1960’erne, hvor både 4’eren og andre franske modeller var med til at give bilisterne et alternativ til de tyske og britiske biler.
Siden har modelprogrammet ændret sig flere gange. Navne som Renault 8, 12, 19, Laguna og Mégane har været på danske veje, mens de mindre modeller især har fundet købere, der ønskede en bil til hverdagen.
Den præcise dato for den allerførste import til Danmark er sværere at fastslå end mærkets senere historie. Til gengæld er det tydeligt, at den franske producent gennem årtier har opbygget en stor plads i den danske bilpark.
Det gælder også på erhvervssiden. Varebiler som Trafic og Master har gennem mange år kørt for håndværkere, virksomheder og andre, der havde brug for mere plads end i en almindelig personbil.
Renault i Danmark
Da Clio blev præsenteret i 1990, afløste den Renault 5 som en af mærkets vigtigste små biler. Den voksede gennem flere generationer og blev solgt med forskellige benzin- og dieselmotorer samt senere hybridteknik.
I Danmark har modellen fået en særlig stærk position. En opgørelse fra FastCarCheck baseret på Motorregistret viste i oktober 2026 omkring 41.000 indregistrerede Clio-biler. Det gjorde den til den mest udbredte model fra mærket i den danske bilpark.
Derefter fulgte blandt andet Captur og Mégane. Den høje Captur har appelleret til købere, der gerne vil have en kompakt bil med en højere siddeposition, mens Mégane gennem tiden er kommet som både hatchback, stationcar og elbil.
Opgørelsen viser de biler, der stadig er indregistreret. Den fortæller derfor ikke præcis, hvor mange nye eksemplarer af hver model der er solgt i Danmark gennem alle årene.
Andre velkendte navne på danske nummerplader er Twingo, Scenic og den elektriske Zoe. Særligt Scenic blev populær hos familier, der ønskede god plads uden at købe en stor varebilsbaseret bil.
Clio og de danske favoritter
I 1990’erne satsede franskmændene på biler, der udnyttede pladsen på nye måder. Den første Twingo, som blev præsenteret i 1992, havde et venligt ansigt, en kort karrosseriform og et overraskende rummeligt interiør.
Bagsædet kunne blandt andet flyttes, så ejeren kunne prioritere benplads eller bagagerum. Den lille bil viste, at praktiske løsninger ikke behøvede at være kedelige at se på.
Scenic tog en anden idé op. Modellen kom i 1996 som en kompakt familiebil med højere tag og fleksibel kabine. Her fik børnene og bagagen bedre plads, uden at bilen voksede til størrelsen på en stor bus.
Scenic-navnet lever videre i dag, men den moderne udgave er en elektrisk SUV. Dermed fortæller modellen også noget om, hvordan familiebilernes form har ændret sig.
Fra Formel 1 og rally til elektriske sportsbiler
Motorsporten forsvandt aldrig helt ud af billedet efter de tidlige år. Renault har gennem tiden både stillet op som Formel 1-hold og leveret motorer til andre hold.
I 1977 introducerede fabrikken en Formel 1-bil med turbomotor. Teknologien fik en vanskelig begyndelse, men turbo blev senere et centralt redskab i jagten på flere kræfter i sporten.
På almindelige veje har mærkets sportslige afdeling også sat sit præg. Clio Williams, Clio V6 og Mégane RS er blandt de modeller, der har skabt interesse hos bilister, som gerne vil have mere fart og en skarpere køreoplevelse.
Derudover er Alpine en vigtig del af koncernen. Mærket har sin egen historie med sportsvogne og rally, men deler i dag fransk teknik og ambitioner med den større bilproducent.
Gamle navne er tilbage – nu som elbiler
Mens Clio har været en af danskernes gamle favoritter, har den nye elektriske Renault 5 hurtigt gjort sig bemærket. Designet henter tydelig inspiration fra 1970’ernes original, men under karrosseriet ligger moderne elbilteknik.
Modellen blev sammen med Nissan Micra kåret som Årets Bil i Danmark 2026. Søsterbilerne deler teknik, men har hver deres mærke og design.
Interessen kan også ses i de danske registreringer. Fra januar til september 2026 blev der ifølge en opgørelse baseret på nyregistreringer sat nummerplader på 2.592 nye Renault 5. Det placerede modellen som nummer 12 blandt alle nye bilmodeller i Danmark i perioden.
Den større Renault 4 E-Tech følger samme idé med et gammelt modelnavn og et nyt elektrisk indhold. Samtidig er Twingo vendt tilbage som elbil, mens Scenic og Mégane også findes med elektrisk drivlinje.
Ifølge Mobility Denmarks registreringsstatistik blev der samlet indregistreret 8.562 nye personbiler fra mærket i Danmark fra januar til september 2026. Det gav Renault en syvendeplads blandt bilmærkerne i perioden.
Elbilerne er dog ikke hele historien. Internationalt sælger producenten fortsat også biler med benzin- og hybridteknik, og udviklingen er tæt knyttet til samarbejdet med Nissan og Mitsubishi samt koncernens øvrige mærker.
For danske bilister er udviklingen til at få øje på: Clio fylder stadig på vejene, mens nye 4’ere og 5’ere finder vej til indkørslerne. Navnene er velkendte, men bilerne fortæller et nyt kapitel i den franske mærkehistorie.
