Ærlighed burde ikke være så svært. Alligevel kaster bilister sig gang på gang ud i den samme løgn, siger mekanikeren Alex Kacsh.
Udover at drive et værksted i Colorado, USA, dukker mekanikeren Alex Kacsh fra tid til anden op på de sociale medier.
For nylig har han på TikTok delt en video om den mest udbredte løgn blandt bilisterne. Og med en lille smule variation er det den samme hver gang.
Kacsh forklarer, at mange kunder forsøger at give værkstedet, der sidst servicerede bilen, skylden for nye problemer. Også selvom bilen måske har kørt mange kilometer siden sidste service.
– Det betyder med; lige siden, du sidst kiggede på min bil, er der sket det og det og det.
– Nogen har kørt 32.000 kilometer (siden sidste service, red.) Hvilket, hvis du tænker over det, er flere olieskift.
– Er der en risiko for, at der er sket noget? Absolut. Og det er her, integritet kommer ind i billedet, siger han.
Problemet er ikke isoleret til en bestemt kunde.
Den type af bilister findes alle steder, mener Alex Kacsh.
For små værksteder handler det om tillid. Når kunderne antager, at mekanikeren har lavet en fejl, uden at det dog kan bevises, risikerer det at skade forholdet og omdømmet, som værkstedet skal leve af.
Alex mener da også, at skylden ligger ét sted – nemlig hos kunden. For selvom om mekanikere – og han selv – begår fejl, er det er ikke så sjældent, at fejlen bliver forsøgt tørret af på andre.
Der er dog også de tilfælde, hvor bilen kan være noget skrammel.
Det mener Boosted-læser og tidligere mekaniker Jørgen Toftdahl. I en mail til redaktionen står han frem og fortæller, hvilket bilmærke han den dag i dag aldrig vil røre med en ildtang.
@accurateautoinc What’s the biggest lie a customer ever told you? #reels #mechanic #automotive #cars ♬ original sound – AccurateAuto
