Bilgigant lukker fabrik efter 89 år – 1.900 skal fyres

Stellantis’ produktion af en række Opel og DS-modeller stopper senest i 2028. Fabrikken i Poissy skal omdannes til reservedelslager. 1.900 ansatte mister jobbet.

Annonce

Bilgiganten Stellantis trækker sig delvist fra Frankrig.

Efter næsten 89 år stopper bilproduktionen på fabrikken i Poissy uden for Paris.

Det markerer afslutningen på bilproduktionen i hele den franske hovedstads-region. Modeller som Opel Mokka og DS 3 vil senest i 2028 rulle af samlebåndet for sidste gang.

Ifølge Financial Times har Stellantis selv bekræftet lukningen. Fabrikken skal i fremtiden kun producere reservedele. Ligesom man vil bruge pladsen til at skille udtjente biler ad.

Annonce

Baggrunden er et ekstremt presset europæisk bilmarked. Efterspørgslen ligger stadig omkring 20 procent under niveauet fra før 2019.

Konkurrencen er blevet så intens, at Stellantis har mistet store markedsandele og adskillige milliarder kroner. Bl.a. på udviklingen af elbiler.

For de ansatte i Poissy var nyheden desværre forventet, da ingen nye modeller var på vej i deres retning.

Planen er nu at investere omkring en milliard kroner i at omdanne fabrikken frem mod 2030. Der skal bygges nye linjer til karrosseridele og avanceret lakering.

Bilgiganten vil desuden satse på 3D-print til mindre serier af komponenter. Men den nye retning får store konsekvenser for de mange ansatte.

Antallet af medarbejdere forventes at falde fra de nuværende 1.900 til kun 1.000 personer. Stellantis håber at klare det uden direkte fyringer gennem pensioneringer.

Men der er ingen garantier.

Artiklen fortsætter efter dette:

Den franske fabrik er blot den seneste i en række af europæiske lukninger. Ford har for nylig lukket deres fabrik i Saarlouis i Tyskland med udfasningen af Ford Focus.

Boosted kunne allerede for flere år siden fortælle om Fords planer, selvom mærket dengang benægtede det.

Audi har også trukket sig helt fra Belgien, hvilket kostede flere tusinde ansatte deres job. Det efterlader Volvo som det eneste bilmærke med produktion i landet.

Udviklingen i Poissy markerer et trist kapitel for fransk industrihistorie. Engang beskæftigede fabrikken hele 27.000 ansatte, men snart bygges der nul biler.

Annonce

Fremtiden for de europæiske arbejdspladser afhænger af, om mærkerne kan genvinde de tabte markedsandele.

Indtil videre må de franske ansatte dog se deres arbejdspladser forsvinder. Det samme er tilfældet hos Renault.

Her har ledelsen netop meldt ud, at det ikke har været nok at lukke mærkets egentlige elbilafdeling. Yderligere 2.400 ansatte skal fyres.

Annonce
Redaktionen
Redaktionen
Redaktionen på Boosted.dk har arbejdet professionelt med biljournalistik siden 2013 og dækker dagligt nyheder, analyser og baggrundshistorier fra bilbranchen i Danmark og udlandet. Erfaringen spænder bredt og omfatter både klassiske biler, motorsport og den nyeste udvikling inden for elbiler, batteriteknologi og mobilitet.

Boosted har redaktionel tilstedeværelse i Holbæk, Roskilde og Odense.

Har du en god historie til os? Skriv til [email protected]
Annoncelink

Spar på din bilforsikring:

Annonce

Altid gratis bilnyheder til dig

Annonce

Annonce for Payback

Annonce

Annonce for Klassikermarkedet

Annonce

Bilnyheder

Annoncelink
Annonce

Bilbranchen

Annonce

Annonce for Payback

Annonce

Annonce for Klassikermarkedet

Har du læst?

Annonce