Mandag morgen skabte en gruppe aktivister stor frustration, da de valgte at blokere trafikken på H. C. Andersens Boulevard.
Mandag morgen satte en gruppe aktivister en stopper for dele af trafikken i København. Bag bannere dannede aktivisterne en kæde, der forhindrede bilisterne i at komme frem.
Ifølge presse-fotos.dk har betjente på stedet forsøgt at forklare aktivisterne, at der er risiko for ulykker, når de placerer sig midt på vejene.
Dette blev dog ignoreret af aktivisterne, hvilket resulterede i at politiet udstedte bøder. Flere af aktivisterne er blevet sigtet for at overtræde færdselsloven.
Desuden blev flere af dem fjernet fra vejen, så trafikken kunne genoptages. Før dette havde flere bilister dyttet ad aktivisterne og råbt ad dem.
LÆS OGSÅ: Haas vil skrive kontrakt med ny racerkører
Dette er langt fra første gang, at aktivister har forårsaget forstyrrelser i Københavns trafik. Sidste år måtte politiet gentagne gange fjerne genstridige personer, som nægtede at ophæve deres blokader, herunder på motorvejen.
I Tyskland valgte en nattevagt at slukke lyset og gå hjem, da en gruppe aktivister invaderede Porsches område på VAG-koncernens museum.
Efterfølgende kritiserede aktivisterne højt, at de ikke havde fået mad eller et ordentligt sted at gå på toilettet. Læs mere om det her.