Den 5-liters V8’er med kompressor lever på lånt tid – men den dør ikke endnu. I den sidste F-Type nogensinde har den 575 hestekræfter.
For omkring et år siden fortalte Jaguar, at det var slut med benzin- og dieselbilerne. I 2025 har briterne med de indiske ejere kun elbiler på programmet. Og i denne uge fortalte mærket så, at det også er slut med sportsvognen F-Type.
Bilen, der har været her siden 2013, er snart fortid. Men altså ikke før at én sidste fejring af de sidste ti år er trillet af samlebåndet på fabrikken i Birmingham. Jaguar slår det meget passende sammen med sit 75-års jubilæum i de sidste udgaver af F-Type.
Og her er der faktisk kun én mulighed. I hvert fald motormæssigt. Nemlig englændernes 5-liters V8’er med kompressor. Den kan leverer enten 450 hestekræfter eller 575 hestekræfter i R-modellen. Sidstnævnte kan i øvrigt kun fås med firehjulstræk.
Til gengæld står de køberne frit for, om bilen skal have coupé eller cabriolet-former
Vil du have muligheden for baghjulstræk, må du tage til takke med de 450 hestekræfter. De sidste F-Typer leveres på 20″ hjul, og – hvis budgettet er uendeligt – en specialsyet kabine. Den slags er selvfølgelig ekstaudstyr leveret af SVO – Special Vehicle Operations.
De første af de sidste F-Typer leveres i begyndelsen af 2023, siger Jaguar. Den danske importør oplyser ikke, om modellen også kan bestilles af kunder herhjemme.