Både forening og regering beskylder nu Stellantis for forræderi, efter bilkoncernen i hemmelighed har solgt en fabrik i Canada.
En højspændt politisk og faglig krise har ramt den internationale bilindustri efter salget af en bilfabrik i Canada.
Fra flere sider Stellantis-koncernen beskyldes for forræderi.
Gennem flere år i bilkoncernens ejerskab har samlefabrikken fået massiv offentlig støtte.
Men nu er det hele altså solgt videre til en våbenproducent.
Konflikten bunder i overdragelsen af det store fabriksanlæg, som forsvarsvirksomheden Roshel, der fremstiller pansrede mandskabsvogne, nu skal overtage.
Flere er nemlig stærkt forarget over, at Stellantis-ledelsen løber fra et løfte om at bygge biler til det amerikanske mærke Jeep. Noget der skulle sikre mindst 2.000 arbejdspladser på fabrikken.
– Det er et forræderi mod de ansatte, men også mod Canada og alle canadiere, siger premierminister Mark Carney.
– Vi vil gøre alt, hvad vi kan, for at beskytte arbejderne og de offentlige midler, der er brugt på anlægget, tilføjer regeringslederen.
97,3 procent af arbejderne stemmer for strejke
Ifølge canadiske Global News har aftalen udløst ‘et seismisk chok’ i den canadiske fagbevægelse.
Hos fagforeningen Unifor har hele 97,3 procent af foreningens medlemmer, som arbejder på fabrikken, netop stemt for en strejke.
– Salget af en bilfabrik er det værst tænkelige scenarie, siger Unifors præsident, Lana Payne.
– Stellantis har forrådt vores medlemmer ved at lave en aftale bag deres ryg, lyder den skarpe anklage.
Også bystyret i Brampton går til frontalangreb på bilkoncernen, og kræver at den føderale regering omgående tvinger Stellantis til at tilbagetale alt offentligt støtte.
– Jeg vil presse regeringen til at kræve pengene tilbage og holde selskabet ansvarligt for sine løfter over for vores arbejdere, understreger borgmester Patrick Brown.
Har allerede fyret 4.500 ansatte
Den nye ejer overtager nu de enorme produktionshaller for at geare kapaciteten til militære leverancer og pansrede køretøjer.
Forsvarskoncernen anslår, at mellem 700 og 1.000 tidligere medarbejdere kan genansættes, mens en fjerdedel af arealet genudlejes til bilrelateret drift.
Men det vil altså betyde, at mindst 1.000 af bilkoncernens ansatte snart står uden job. Salget af fabrikken sker mindre et år efter, at koncernen fyrede 4.500 ansatte i Canada.
Salget af den canadiske bilfabrik kommer bare et par uger efter, at koncernen offentliggjorde et blodrødt kvartalsregnskab.
Bilgiganten har således sat svimlende 30 milliarder kroner til i det seneste kvartal alene.
