EU er blevet bedt om at undersøge BYD for spionage i Europa

14 EU-parlamentsmedlemmer har bedt EU om at undersøge, om det kinesiske bilmærke BYD spionerer mod en række mål i Europa. Bilmærket nægter alt.

Annonce

Selvom succesen i Danmark udebliver, har kinesiske fart på salget i andre dele af Eurropa.

Og det vækker bekymring for spionage hos en gruppe EU-politikere.

Helt konkret har 14 navnegivne medlemmer af Europa-Parlamentet anmodet Europa-Kommissionen om at iværksætte en tilbundsgående undersøgelse af den kinesiske bilgigant.

Politikerne kræver, at unionens cybersikkerhedsagentur vurderer bilmærket, og tager i samme ombæring tager stilling til om BYD skal sortlistes på EU-plan.

Annonce

BYD er i forvejen delvist forbudt i Japan på grund af et ønske fra amerikansk side.

I spidsen for initiativet står det franske parlamentsmedlem François Kalfon, som advarer mod at lade de rullende computere indsamle data på kontinentet.

– At give internetforbundene biler fra tredjelande adgang til følsom europæisk infrastruktur udgør en uacceptabel sikkerhedsrisiko, fastslår François Kalfon ifølge Reuters.

Frygter at kameraer og mikrofoner sender data til Kina

Den store bekymring bunder i de mange avancerede kameraer, mikrofoner, GPS-moduler og sensorer, som fabriksnye biler i dag er proppet med.

Selvom udstyret er standard i moderne køretøjer, frygter lovgiverne, at oplysningerne i sidste ende havner direkte i hænderne på styret i Beijing.

Hvis mistanken bekræftes, kan det i yderste konsekvens bane vejen for stramme restriktioner mod mærkets modeller på det europæiske marked.

Hjemme i Kina afviser BYD, at man deler data fra europæiske bilister med den kinesiske stat.

Artiklen fortsætter efter dette:

Ifølge bilproducenten er systemerne indrettet således, at kinesiske myndigheder under ingen omstændigheder kan få adgang til oplysninger gemt i skyen eller i bilerne.

Overhaler Ford trods sløjt salg i Danmark

– BYD i Europa stiller ikke den type data til rådighed for afdelinger eller tredjeparter i Kina, fastslår producenten over for nyhedsbureauet Reuters.

Sikkerhedsstriden rammer på et tidspunkt, hvor mærket oplever en voldsom kommerciel medvind på de europæiske landeveje.

Opgørelser fra bilproducenternes sammenslutning ACEA viser, at mærket solgte 283.997 biler i Europa i årets første ni måneder. Svarende til en markedsandel på 2,7 procent.

Annonce

Det er knap 7.000 biler flere end Ford på europæiske plan. Og det selvom ellers elbil-glade danskere holder sig væk fra BYD. I september 2026 indregisterede mærket således bare 304 personbiler herhjemme.

Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er journalist på Boosted.dk. Han er uddannet journalist fra Syddansk Universitet i 2020 og arbejder med nyheder, baggrund og analyser om biler og bilbranchen.

Bjørn bor på Fyn nær Odense og er kendt på redaktionen for sin store viden om bilernes historie. Han er vokset op med en forkærlighed for BMW, men drømmer også om en Audi A8 D3 i lang udgave med W12-motor. I hverdagen kører han – naturligvis – BMW.

Mail: [email protected]
Annoncelink

Spar på din bilforsikring:

Annonce

Altid gratis bilnyheder til dig

Annonce

Annonce for Payback

Annonce
Mandesiden.dk
Annonce

Bilnyheder

Annoncelink
Annonce

Bilbranchen

Annonce

Annonce for Payback

Annonce
Mandesiden.dk

Har du læst?

Annonce
Annoncelink

Tjek din pris - helt gratis: