Er mænd bedre til at køre bil end kvinder, og kan det passe, at tyske motorveje er mere sikre at køre på end danske? Vi går bag om fakta og søger svarene på sejlivede myter i trafikken.
Myte 1: Mænd er bedre bilister end kvinder
Det er nok umuligt at fastslå, hvilket køn der generelt set har de bedste køreevner, men tallene for dræbte og tilskadekomne er ikke opløftende for mandekønnet. Mænd er nemlig overrepræsenterede i ulykkesstatistikken herhjemme, skriver Bil Magasinet.
For alvorligt tilskadekomne i personbil er der en klar overvægt af mænd, hvor de fra 2008 til 2017 udgør 58 procent af de alvorligt tilskadekomne. I samme periode er den kønsmæssige skævhed endnu større for dræbte i personbil, hvor mænd udgør 70 procent.
Ser vi på det samlede antal dræbte i trafikken herhjemme – altså ikke kun i personbil, blev 122 mænd og 49 kvinder dræbt i trafikken i 2018. Det vil sige, at 2,5 gange så mange mænd som kvinder mistede livet i trafikken sidste år. Det viser tal fra Vejdirektoratet.
Selvom mænd kører flere kilometer end kvinder i bil (56 procent af de kørte kilometer, kilde: DTU Transport, Transportvaneundersøgelsen), er de fortsat væsentligt overrepræsenterede. Kigger man samlet set på dræbte og alvorligt tilskadekomne udgør mænd 62 procent, og dermed er der en overrepræsentation, som ikke kan forklares alene med mere flere kilometer bag rattet.
Mænd er desuden overrepræsenterede ved antal fartbøder og spiritusdomme samt ved brug af mobiltelefon.
Klik ‘NÆSTE SIDE’ for at læse videre
Myte 2: De tyske motorveje er mere sikre end de danske
Nogle har den overbevisning, at den tyske autobahn med fri hastighed på mange strækninger er sikrere end danske motorveje. Det bruges som argument for, at danske hastighedsgrænser er meningsløse lave, og at der ikke er grund til at overholde dem.
Fakta
- Der er mere end dobbelt så mange dræbte pr. kørt kilometer på autobahn som på de danske motorveje. Konkret er der 0,8 dræbte pr. 1 mia. kørte kilometer på danske motorveje, mens der på autobahn er 1,91 dræbte hver gang, der er blevet tilbagelagt 1 mia. kilometer. Altså er der pr. kørt kilometer knap 2,5 gange større risiko for at ende i en dødsulykke på Autobahn end på dansk motorvej. Det viser tal fra Bundesanstalt für Straßenwesen Bergisch Gladbach, oktober 2015.
- Den højere fart på Autobahn er ifølge Rådet for Sikker Trafik utvivlsomt en medvirkende årsag til, at antallet af dræbte pr. kørt kilometer er højere i Tyskland end i Danmark.
Klik ‘NÆSTE SIDE’ for at læse videre
Myte 3: En lille tur uden sele er ok
Sikkerheden i moderne biler er betinget af, at man har sikkerhedsele på. Selealarmer er lovpligtige i nye biler, men alligevel standser politiet dagligt bilister uden sele; enten fordi de kører i en ældre bil, eller fordi de sidder oven på selen for at undgå hyletonen.
Fakta
- Det er heldigvis kun ganske få private og professionelle bilister, der ikke har forstået budskabet om vigtigheden af sikkerhedsselen. Men den hårde kerne, som ikke bruger sikkerhedsselen, udsætter sig selv for en stor risiko. Rådet for Sikker Trafik udarbejder hvert år seletællinger, og i 2018 var det hele 97 pct. af danske bilister, som brugte sele. Men i perioden 2008-2017 havde 26 pct. af de dræbte ikke sele på, da ulykken indtraf. Dermed er den meget lille gruppe uden sele voldsomt overrepræsenterede i statistikken. Bøden for at køre uden sele er 1500 kr.
- Bemærk, at føreren har ansvar for børn og unge under 15 års brug af sele. Det udløser et klip i kortet, hvis mindreårige passagerer ikke har sele på.
Klik ‘NÆSTE SIDE’ for at læse videre
Myte 4: Det er sikkert at køre 100 km/t på landevejene
Hastighedsgrænsen på danske landeveje er 80 km/t, men fra efteråret 2018 blev den på udvalgte strækninger sat op til 90 km/t. Der er dog mange, der sætter deres egne fartgrænser og synes, at 100 km/t er mere passende.
Fakta
- Det, der kan føles som en lille fartoverskridelse, kan være afgørende for, om en ulykke får fatale konsekvenser eller ej. Derfor er det en myte, at det ikke gør nogen forskel, om du kører 80 eller 100 km/t på landevejen. Kører to biler frontalt sammen med 80 km/t, vil der i tre ud af 10 ulykker være nogen, der dør. Er hastigheden i ulykken i stedet 90 km/t, vil der i seks ud af 10 ulykker være nogen, der dør. Og i hele otte ud af 10 ulykker vil der være nogen, der dør, hvis hastigheden er steget til 100 km/t. Det viser tal fra Transportøkonomisk Institut i Norge.
- De fleste danskere tror, at motorveje er farligere end landeveje, men det forholder sig omvendt.
Klik ‘NÆSTE SIDE’ for at læse videre
Myte 5: De fleste cyklister i trafikuheld er kvinder
Mandlige bilister har en udbredt opfattelse af kvindelige cyklister som letsindige trafikanter, der hverken forstår trafikkens afvikling eller orienterer sig korrekt, fordi de har høj musik i ørene i stedet for at følge med i trafikken.
Fakta
- Blandt dræbte og alvorligt tilskadekomne cyklister er der set over 10 år samlet set en lille overvægt af mænd (54 pct. mænd/46 pct. kvinder). Ser man udelukkende på dræbte, er forskellen større. Her udgør mænds andel over 66 pct. af de dræbte cyklister. Mænd bruger i videre udstrækning cyklen på landet, hvor hastighederne er højere end i byerne, og dermed øger risikoen for at blive dræbt, hvis man som cyklist ender i en ulykke med en bil. Danmarks Tekniske Universitet har estimeret, at risikoen for at mandlige cyklister kommer til skade eller bliver dræbt, er 1,59 pr. 10 millioner kørte kilometer, mens den for kvinder er 1,31.
Billedekilder: Bil Magasinet, Sikker Trafik og Politiet
