Audi S2 skifter fem cylindre ud med turbo-VR6 og 1.082 hk

Væk er den ellers legendariske turbomaskine med 20 ventiler – nu siger Audi’en..ja, som en Volkswagen – men en hurtig én

Puritanerne kradser formentlig allerede de sidste rester af øjnvæv ud, men her er virkelig en franskmand, der vil forbandet hurtigt frem.

Regis Le-caer har nemlig løftet det ud af sin bil, som Audi S2’eren ellers er mest berømt – den 2.2-liters femcylindrede motor. I stedet har han lagt en turbodrevet VR6’er på tre liter ned mellem forhjulene.

Slået op af Regis Le-caerMandag den 14. august 2017

 

Med R32-stempler, Garrett-turbolader og andet højtydende guf er resultatet da også for at sige det mildt imponerende. Hele 1.082 hk er det blevet til i raketten fra start-90’erne, der kører med 2.3 bars ladetryk og på E85-benzin.

Bedst 1/4-mile-tid er allerede under de ni sekunder. Nemlig 8.948 sekunder og en udgangshastighed på 262,58 kilometer i timen.

 

 

 

 

Klik frem og tilbage på pilene