Verdenskendt rappers biler konfiskeret – solgt til skrotpris

Rapperen Tekashi 6ix9ine har fået beslaglagt, siden konfiskeret og solgt nogle af sine mange biler, som flere kalder ‘verdens grimmeste’.

Annonce

Den 28-årige rapper Daniel Hernandez, der er bedre kendt under kunstnernavnet Tekashi 6ix9ine, har fået konfiskeret nogle af sine biler.

Og mere end det. For den unge amerikaner har også måttet se biler solgt på tvangsauktion af skattemyndighederne.

Bilerne, som var dækket af efterladenskaberne fra affyrede paintball-kugler, blev solgt for at inddrive noget af den unge rappers skattegæld. Bilerne – en Lamborghini Urus fra 2019 og Bentley Continental GT Speed fra 2017 – blev dog solgt for langt under markedsværdien.

I alt bød 30 forskellige personer på Lamborghinien, som skattemyndighederne fik 1,15 millioner kroner for. Bilen har kørt blot 8.000 kilometer.

Annonce

Det oplyser GSA Auctions.

Bentley indbragte endnu færre kroner. Det højeste bud sneg sig lige ind under 600.000 danske kroner. Bilen blev da også beskrevet som værende i dårlig stand, bl.a. med huller i kalechen og en knust side- samt forrude.

Det er ikke første gang, at Tekashi 6ix9ine havner i myndighedernes søgelys. I 2018 blev han anholdt og sigtet for ulovlig våbenbesiddelse og afpresning. Året efter fik han to års fængsel, selvom han i forbindelse med tiltalen valgte at sladre om andre kriminelle.

Det er ikke første gang, at berømtheder må aflevere biler og nøgler til myndigheder. Den slags sker også herhjemme.

Boosted kunne som det første medie i Danmark fortælle, hvem der i 2023 købte den tidligere fodboldspiller Nicklas Bendtners konfiskerede Porsche Taycan. Læs mere om det her.

Læs flere spændende nyheder fra og om bilernes verden lige her

Annonce
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er journalist på Boosted.dk. Han er uddannet journalist fra Syddansk Universitet i 2020 og arbejder med nyheder, baggrund og analyser om biler og bilbranchen.

Bjørn bor på Fyn nær Odense og er kendt på redaktionen for sin store viden om bilernes historie. Han er vokset op med en forkærlighed for BMW, men drømmer også om en Audi A8 D3 i lang udgave med W12-motor. I hverdagen kører han – naturligvis – BMW.

Mail: [email protected]
Annoncelink

Spar på din bilforsikring:

Annonce

Altid gratis bilnyheder til dig

Annonce

Annonce for Payback

Annonce

Annonce for Klassikermarkedet

Annonce

Bilnyheder

Annoncelink
Annonce

Bilbranchen

Annonce

Annonce for Payback

Annonce

Annonce for Klassikermarkedet

Har du læst?

Annonce